Indsatsen er høj og skelsættende: Bør anerkendelsen af en palæstinensiske stat gå forud for fredsforhandlinger eller omvendt? Er Israel og Palæstina parat til begge dele? EPTV undersøger spørgsmålet.

En palæstinensisk stat: Basis for eller kulminationen af fred?

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/11922101/m003-0306-dax.srt

498 stemmer for, 88 imod  og 111 afstår fra at stemme.

Med denne afstemning signalerede EP  sin støtte til en palæstinensisk stat

Den vedtagne resolution er resultatet  af lange og hårde forhandlinger

Den vedtagne tekst binder ikke landene  til at anerkende Staten Palæstina.

EuroparlTV har talt med flere partnere  involveret i sagen:

MEP'ere, repræsentanter  for palæstinensiske myndigheder,

en israelsk ambassadør, historiker...  alle gav deres os deres synspunkt.

Maria Arena er en Socialist  Belgisk MEP.

Det var hendes politiske gruppe,  der fik EP

til at holde afstemning om aner-  kendelsen af en palæstinensisk stat.

I dag viser udviklingen  på palæstinensisk territorium

to-stats løsningen er måske ikke  levedygtig mere.

Så vi må sætte en stopper for det,  der sker i dag,

og bringe de forskellige partere  til forhandlingsbordet.

Skal det ske er anerkendelse nødvendig.

Jeg tror ikke, der er andre  alternativer, end at anerkende staten,

Holdningen deles af den palæstinensiske  myndigheds ambassadør til EU.

Leila Shahid mener, at anerkendelsen  af en palæstinensisk stat

er en vigtig bremse for de israelske  bosættelser.

Israel siger, de forhandler, men  opretter bosættelser på daglig basis.

Der er nu over en halv million  bosættere på palæstinensisk område,

en 700 km lang mur og Østjerusalem er  totalt belejret og annekteret.

hvis vi tillader denne regering  at etablere bosættelser, som den gør,

i en stat, hvor der i 2020 er lige  så mange palæstinensere som israelere.

Socialdemokraterne ønsker anerkendelse  af Palæstina uden forhåndsbetingelser.

Et utænkeligt mål hvis man vil have  flertal på plenarmødet.

Efter forhandlinger vedtoges en tekst,  der siger, at EP

i princippet støtter en palæstinensisk  stat, såvel som en tostats-løsning

og at dette skal ske hånd-i-hånd  med genoptagne fredsforhandlinger.

Anerkendelsen af Staten Palæstina  begynder, hvor fredprocessen

mellem de to parter slutter,  fordi de begge allerede eksisterer,

Et hovedkrav er demokratiseringen af de  parter,

der bringes ansigt til ansigt  ved forhandlingerne.

men overfor Israel står en stat,  der ikke er demokratisk styret.

Derfor vil første skridt  til at få skred i tingene være

at støtte en ægte overgang i demokrati  i Palæstina.

Det betyder at isolere alle fraktioner  der fornægter demokratiske principper.

Kerne for MEP'erne, der med stort  flertal stemte for teksten,

er at opmuntre til genoptagelse  af dialogen mellem Israel og Palæstina.

Hvordan opfatter den jødiske stat denne  besked?

Den israelske ambassadør til EU  står helt klar i sagen.

Sagen er den, at man ikke kan påtvinge  palæstinenserne eller israelerne

meninger udefra. Jeg beklager, men det  er to uafhængige væsener,

og de skal ønske at gøre det  af sig selv,

Som jeg forstår det, vil I, det er det  politikerne fortæller mig,

presse israelerne og palæstinenserne  til at tale med hinanden.

I stedet, tvinger I dem beklageligvis  længere fra hinanden.

Anerkendelsen af Palæstina  deler vandene i Israel.

Elie Barnavi, historiker og tidligere  israelsk ambassadør til Frankrig,

og en gruppe på 800 israelske  intellektuelle har underskrevet en

støtteerklæring for en palæstinensisk  stat.

Løsningen bliver en pålagt os af det  internationale samfund eller ingen.

Det sker af flere grunde, mest på grund  af modstandernes politiske svaghed.

Vi kan gå i krig, man behøver ikke være  politisk stærk for at gå i krig.

Krig forener folk.  At skabe fred er en anden sag.

Da premierminister Rabin prøvede,  blev han snigmyrdet.

Det, israelerne og palæstinenserne,  bliver bedt om at gøre,

er noget, der er meget smertefuldt  og dybt skelsættende.

Den har ikke juridisk værdi, men EP's  afstemning er vigtig og symbolsk ladet.

Det er det eneste sted, hvor 28  medlemslandes holdning kan udtrykkes,

det er ikke småting, det repræsenterer  en halv milliard EU-borgere.

Det ville være utænkeligt, at EU ikke  anerkender en samarbejdspartner.

Jeg er ambassadør til EU,  hvem repræsenterer jeg?

Et samfund der tvinges til at leve  sammen, to halvdele tvunget sammen

som per definition er ulige,  en er besætter, den anden besat.

Så hvis der ikke er en palæstinensisk  stat, en deling,

en grænse,  vi har stadig ingen grænse,

en anomali hvad angår  international lov.

og denne situation fortsætter, bliver  det enden på det zionistiske projekt.

FN's sikkerhedsråd fortsætter  nu den diplomatiske kamp

mellem de palæstinensiske myndigheder  og Israel.

Palæstina har allerede afleveret en  plan for varig fred.

Accepteres den, er det planens mål  at etablere fred i 2015

og tilbagetrækkelse af israelske  tropper fra de besatte områder i 2017.