MEP James Nicholson besvarer spørgsmål om mælkeproducenternes fremtid i et EU med potentielt uendelige mælkeforsyninger.

Enden på mælkekvoter: Mejerisektorens bekymringer

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/11926925/n004-0023-da.srt

Mælkekvoterne får en ende  den 31. marts, 2015.

30 års restriktioner af mælkeproduktionen  erstattes af udbud og efterspørgsel.

Mælkeproducenterne har mange spørgsmål  til det.

Hvad med ustabile priser,  enden på økonomisk støtte

Vi mødtes med britiske MEP,  James Nicholson,

som EP har sat til at berede vejen  for det

og til at gøre status over de tiltag,  der er allerede er på plads.

Det første spørgsmål, vi fik, er dette.

Mælkepakken implementeres forskelligt  og i forskellig hastighed i EU-landene.

Vi, mejeribranchen, mælkeproducenterne  og levnedsmiddelindustrien,

tilpasser os den nye situation  og gør det godt,

men vi har brug for stabilitet nu.  Tak.

Jeg tror, at sandheden er,  at ingen kan garantere stabilitet.

Da jeg lavede mælkepakken i 2012,  det er cirka tre år siden,

gjorde jeg det helt klart, at hvis der  ikke var maksimalt samarbejde

mellem på den ene side producenterne  og på den anden mejeribranchen,

Og det er fair at sige,  at der ikke har været den tillid

og at de ikke har brugt den nødvendige tid  på at opbygge den tillid.

Jeg tror, at mejeribranchens fremtid  set på lang sigt vil være god.

Men jeg tror, at de lige nu står  over for...

Jeg mener, at Kommissionen begår en fejl,  når den siger, der ingen problemer er.

Der er et problem, og vi må gøre mere  for at løse det.

Der er et spørgsmål fra en herre,  du sikkert kender godt.

Her er det.  -Ja, ham kender jeg virkelig godt.

Hvilke EU-tiltag vil du foreslå  til at styre ustabile priser

Og tror du at en forhøjelse  af sikkerhedsnetprisen,

så den bedre afspejler højere  produktionsomkostninger,

vil lette de problemer EU's  mælkeproducenter står over for?

Jeg mener, at Kommissionen har begået  en fejl ved at være sen til

at sætte den rigtige interventionspris  på markedets bund.

det kom meget klart frem på høringen  at selv hvis sikkerhedsnettet,

eller interventionsprisen blev øget  fra de nuværende 18 p eller 18 cents

til 22 - 23 cents, der er tættere  på produktionsomkostningerne.

at der rejser sig en storm  for at intervenere i mælkeprisen,

men det ville skabe tillid og fortælle  markedet, at vi står bag det.

I dag leverer færre end 1.400 producenter  mælk til Cantal PDO osteproduktionen.

en reel mulighed for at skabe merværdi  for mælken, uheldigvis virker det ikke.

I dag bearbejdes 80 % af denne mælk  af Sodiaal eller Lactalis.

EU siger, den vil tillade regulering  af volumenet af mælkeproduktionen.

Hvordan kan vi, de små producenter tvinge  disse strukturer til at regulere volumenet

snarere end til produktion i industriel  kvantitet og underminering af osteprisen?

Jeg har været i disse regioner og har set  de problemer, folk der står med.

Under mælkepakken sikrede vi  BOB og BGB,

og det lader til at have virket  i dele af Italien og Frankrig.

Det skete specifikt med den hensigt  at beskytte områder med særlige oste,

og ingen har fortalt mig,  at det ikke virkede.

Jeg afholdt for nylig en konference for  andre MEP'er fra Østrigs Tirol-område,

hvor der er mange landmænd  i bjergrige områder.

Og der er ingen tvivl om, at de kommer  under stort pres for at overleve.

Efter min mening må de nationale  regeringer udvise fleksibilitet

og benytte søjle II midlerne,  og nogle gør det.

Vil du forklare hvad den anden søjle  betyder?

Den anden søjle er det område  hvor de kan injicere...

Hvor den nationale regering kan konvertere  dele af den første søjle

Der er også sociale problemer.  Et af dem er,

om vi ønsker at se disse mennesker  forsvinde?

Det tror jeg ikke, vi gør,  fordi de yder et fantastisk tilskud

til vores miljø, til vores bjerge,  til de områder, de bor i.

Tilbage til omkostningerne,  her er et spørgsmål fra Tyskland.

De europæiske mælkeproducenter  står overfor en række nye betingelser.

På den anden side ophører mælkekvoterne,

så omkring i milliard euro  fra super afgifter

penge, mælkeproducenterne  har brug for til deres investeringer.

at den milliard fra superafgifterne  flyder tilbage til mælkeproducenterne?

Et godt spørgsmål.  Det er der stor uenighed om.

Pengene fra afgiften skal gå direkte  til udvikling af mejeribranchen.

fordi jeg kun alt for godt ved at  Kommissionen tjente enormt mange penge

sidst de opkøbte mælk til interventions-  lagrene til 18 p og solgte til 28 p.

Ingen af pengene gik til landbruget  for slet ikke at tale om mejerisektoren.

James Nicholson, mange tak, vi ses igen  næste år og ser på hvordan det gik.