Den belgiske finansminister Didier Reynders taler om EU's nye finanstilsyn. Han mener, at EU bør stå samlet med hensyn til skat på finansielle transaktioner.

Interview: Europa må handle, selv hvis resten af verden ikke følger trop

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/15131128/n003-0079-da.srt

September er en travl måned,  hvad angår økonomi og finanser.

Efter et års forhandlinger er der  opnået enighed om EU's finanstilsyn.

Fire organisationer skal  føre tilsyn med tre sektorer.

Kan De forklare,  hvordan det skal fungere?

Først og fremmest skal  tilsynet etableres,

og målet er, at de nye mekanismer  skal være på plads senest 1. januar.

Bank- og forsikringssektorerne  og de finansielle markeder

vil blive overvåget  af europæiske organer.

Målet er ikke et rent europæisk tilsyn,

men vi iværksætter  et europæisk tilsyn.

Vi har lært en vigtig ting  af den finansielle krise.

Institutioner, der opererer i hele  Europa eller i mange europæiske lande,

vil på nogle områder blive kontrolleret  af disse europæiske organisationer.

Vi har påpeget, at nogle af disse  institutioner her en systemisk karakter.

Hvis der opstår en alvorlig krise  i en stor bank,

påvirkes ikke kun banken  og dens kunder og aktionærer,

men også andre banker, kunder  og aktionærer og hele økonomien.

Det har vi set under de sidste to  års økonomiske og sociale krise.

Der tales meget om beskatning  af finansielle transaktioner.

Storbritannien, Spanien og Sverige  ønsker ikke en sådan beskatning.

Svenskerne siger, de har prøvet det,  og det ikke fungerer.

Hvordan vil I komme igennem med denne  primært franske og tyske idé?

Belgien og andre lande  støtter også idéen.

Hvad siger disse lande? De siger,  at et enkelt land ikke kan gøre det.

Da de forsøgte, flyttede den finansielle  aktivitet til andre lande.

Historisk set eksisterer London primært,

fordi USA indførte et skat,  og handlen flyttede til England.

Så det giver ikke mening  at indføre den slags i et enkelt land.

Mange lande er forbeholdne over for  denne skat, men der er et andet problem.

Hvis vi vedtager den,  hvad skal vi så gøre med indtægten?

Det spørgsmål er blevet stillet. Nogle  mener, pengene skal gå til EU's budget.

Andre vil bruge dem på  at betale af på nationalgælden.

Nogle vil bruge dem  på klimaforandringerne.

Udviklingsministrene vil bruge dem på  udvikling i de fattigste lande.

Nogle siger, alle bør være med,  og G-20 skal drøfte det.

Vi bør indføre  dette fremskridt i Europa,

selv hvis resten af verden ikke er med.  - G-20 mødes i november.

Hvad sker der, hvis EU vedtager det,  men G-20 ikke vil være med?

Vi foreslår en fælles løsning.  Nogle G-20-lande er enige med os.

Japan går i store træk  ind for idéen.

Men uanset hvad vil vi prøve at indføre  det i EU eller i hvert fald i eurozonen.

Men jeg vil gerne slå fast,  at vi ikke kan bedrage offentligheden.

Hvis vi indfører denne skat  på finansielle transaktioner,

kan vi ikke bruge indtægterne  tre eller fire gange.

Jeg hører folk i EP, Rådet  og de nationale parlamenter sige,

at denne indtægt vil løse  alle problemer

med EU's og medlemslandenes budgetter,  klimaforandringer, nødhjælp. Nej.

Vi kan bruge en fjerdedel på hvert  område eller alle pengene på ét område.

Det er et vigtigt aspekt, men vi må  ikke glemme andre problemer

og andre former for skat,  f.eks. på energi.

Vores sidste emne er  alternative investeringsfonde,

Jean-Paul Gauzès har sagt, han har  store forhåbninger til Didier Reynders.

Hvilke fremskridt er der sket? Skal der  stemmes i begyndelsen af oktober?

Det er gensidigt, for jeg var afhængig  af EP mht. en aftale om tilsyn.

Kommissionen, EP og Rådet  må arbejde sammen.

Vi har arbejdet hårdt på  at nå en aftale om tilsyn.

Vi står med to problemer: Hvad skal vi  stille op med private aktiefonde?

Jeg mener, vi er nødt til  at gøre noget på det område.

om vi lader investeringsfonde  købe virksomheder

og opløse dem  og tømme dem for penge.

Der skal være regler,  men de skal ikke være så vidtgående,

at de forhindrer økonomiske strategier.

Der er eksempler, hvor grupper har delt  sig for at være mere effektive.

Vi må finde en balance,  og det skal nok lykkes.

Der er også problemet  med det europæiske pas

eller den måde, hvorpå vi behandler  europæiske fonde,

og den måde, hvorpå vi behandler  ikke-europæiske fonde.

Vi arbejder på at finde en fælles  løsning i EU-landene.

Det er ikke let, men jeg håber, at vi  sammen med EP og mine kolleger

kan nå frem til et kompromis  seneste i begyndelsen af oktober.

I betragtning af den belgiske krise  bruger De meget tid på EU.

Nyder De at arbejde med  de europæiske anliggender?

Vi var med til at grundlægge EU  og er meget entusiastiske.

Det er sandt, at jeg siden 1. juli  har brugt meget tid på disse problemer.

Men det er også relevant ift. Belgiens  problemer, for hvis EU kan enes,

bør vi også kunne  blive enige i Belgien.

Det er rart, når der findes  løsninger på problemerne.