Aktivister i forsøget på at aflive Safe Harbour-aftalen mellem EU og USA, undersøger "Privacy Shield", den foreslåede erstatning.

Privacy Shield: Safe Harbour med bittesmå ændringer - Max Schrems

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/11572582/n003-0397-da.srt

Indtil oktober 2015 var det tænkt,  at den såkaldte Safe Harbour-aftale

ville regulere beskyttelsen af EU-borgeres  personlige oplysninger, der overføres til USA.

Max Schrems ville have sine data  tilbage fra Facebook,

og det lykkedes ham at få EU Domstolen  til at ugyldiggøre Safe Harbour.

Du tog slet og ret livet af Safe Harbour.

Så hvordan vil du i dag beskrive  situationen for mine data. Er mine data sikre?

Vi ser forskellige tendenser. Et par  virksomheder flytter data tilbage til Europa,

hvor de ikke er underlagt amerikansk lov,  hvilket typisk er et bedre valg.

Det afhænger i bund og grund  af medlemsstaten, hvor den befinder sig.

Der er sager, hvor de  har implementeret nye begrænsninger,

som fx på standard kontraktbestemmelser,  der tillader meget mindre dataforbrug,

særligt i erhvervssektoren,  end Safe Harbour gjorde.

Problemet er, at  vi er nødt til at erstatte alt dette.

Og erstatningen som Kommissionen nu  har foreslået, kaldet Privacy Shield,

Det er meningen, det skal erstatte Safe Harbour,  der i teorien ikke længere eksisterer.

Hvor er de svage punkter?  Du siger, det ikke ændrede noget.

Dybest set ja.  Desværre er dette situationen.

VI har to forskellige hovedproblemer.  Et er regeringsovervågning.

Privacy Shield ændrer  ikke noget ved det.

Der en Ombudsman,  som du kan henvende dig til,

men hun fortæller dig kun, hvorvidt  alt er OK, men intet om din sag.

Det fortæller dig ikke engang,  om du blev overvåget.

så hvad fx Facebook eller Google  kan gøre med dataene internt,

og dér har vi små bitte begrænsninger,

hvor du som jurist med blot to linjer kan overskrive  dem i en politik om beskyttelse af privatlivet.

Det er meget interessant,  idet Domstolen har krævet

i bund og grund tilsvarende beskyttelse  fra Privacy Shield.

Den giver det ikke i nogen af sektorerne, hverken på  masseovervågning eller i den private sektor.

Hvis vi går tilbage til årene,  hvor du kæmpede mod Facebook -

dette er naturligvis ikke imod Facebook,  dette handler om problemet ved databeskyttelse.

På langt sigt er det store spørgsmål i Europa,  om vi gennemtvinger vores ret til privatliv,

eller offentliggør vi det fortsat overalt,  og siger at vi er fremragende beskyttere af  privatlivet,

men i virkeligheden gør vi intet ved det.

Det kan ændre sig om to år, når  databeskyttelsesreformen kommer.

Hovedsageligt fordi vi ikke har nogen bøder.  I Østrig er maksimum EUR 25.000.

Så at spørge en jurist,  hvordan overholder vi loven,

vil være dyrere for en virksomhed  end at overtræde den.

fordi privatliv blev anset for at være  en forbrugerrettighed, det ville være godt at have.

Men siden Lissabon Traktaten  er det en grundlæggende rettighed i EU,

og det er vi endnu ikke blevet klar over.

Du studerede i USA. USA vil på den anden side  skulle ændre noget.

Hvis de vil gøre det,  skal de ændre Patriot Act.

EU kan ikke lægge nok pres på dem,  til at de ændrer Patriot Act.

Det store spørgsmål er  at få visse begrænsninger.

Du er nødt til at indse, at Silicon Valley  er en af deres største eksportvarer.

Hvis det største marked i verden,  hvilket i sidste ende er EU,

effektivt blokerer dem,  på grund af alle disse overvågningslove,

ved at sige, at overvågningslovene  skader deres internationale forretning.

Dette ville være det pres, der skal bruges.

Desværre har Kommissionen  givet efter, før den gjorde det.

Lad os vende tilbage til Facebook. Hvad skal jeg gøre  for at sikre, at mine data er sikre på Facebook?

Det er et spørgsmål, som jeg ikke har et svar på,  fordi, hvis du ikke er dum online,

hvilket de fleste ikke er -  hvis de ikke poster deres nøgenbilleder -

kan du ikke gøre meget for at begrænse det.

Virksomheder forsøger at sige, at  du styrer det, men det gør du rent faktisk ikke.

Du har venner, der poster dine data,  kollegaer uploader dit telefonnummer.

Du behøver ikke engang være tilmeldt,  for at Facebook har dine data

og har en profil på dig.  Vi kalder det en skyggeprofil.

Så ideen om, at du som enkeltperson kan  ændre noget væsentligt, er forkert.

Vi kan muligvis ændre noget  gennem lovgivning.

Europa-Parlamentet har presset på  for at få en databeskyttelsesreform igennem.

Og jeg mener, at det vil være  en væsentlig ændring.

At lægge det over på en enkelte bruger,  er noget, som jeg mener, er yderst uretfærdigt,

fordi ingen, ikke engang teknologieksperter,  ved, hvad disse enheder rent faktisk gør,

så hvordan skal almindelige mennesker  tage denne 'velovervejede beslutning'?

Men en gang til, er 'databeskyttelse'  overhovedet muligt i dag? Kan det lade sig gøre?

Jeg hader ordet!  Det handler om informationsmæssig selvbestemmelse.

Det handler om, at du styrer,  hvem der ved noget om dig,

hvem der kan bruge dine informationer, og  hvem der tjener penge på dine informationer.

Du bør have ret til at vælge. Du vælger  muligvis at være nøgen eller offentlig online,

men valget bør være dit,  ikke en andens.