Når der skal træffes beslutninger i Europa, skal alle 28 medlemslande høres, men har de mindste lande nok vægt til at påvirke balancen til egen fordel?

Små EU-lande: Er de fjervægtere?

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/11793404/v003-0062-da.srt

Vil vi veje os, træder vi blot op på vægten  og ser, hvad den siger.

Men skal man bestemme  en medlemsstats vægt

Tag fx Finland, der rent geografisk  dækker et temmelig stort område.

Men ser man på politisk indflydelse  eller befolkning, er det meget mindre.

EU har nu 28 medlemsstater  og har måtte finde et system,

så hvert land får en del af stemmeretten  - mest ud fra befolkningstallet.

Så det giver de største lande  en klar fordel... eller gør det?

Jo flere indbyggere, desto flere pladser,

men et MEP repræsenterer  så også flere borgere.

Så et MEP fra Malta  repræsenterer 80.000 borgere,

men et tysk MEP repræsenterer  op til 800.000!

Hvordan forsvarer MEP'er fra de mindste  lande deres interesser i det system?

VoteWatch, en organisation,  der analyserer stemmeadfærd

i EU's institutioner,  giver os et vigtigt spor.

Det er meget vigtigt for et lille land,  at de vælger deres slag omhyggeligt.

På de områder,  hvor man har noget på spil,

kan man vinde støtte  fra de større medlemslande

til gengæld for støtte på andre områder,  der er mindre vigtige for ens land,

nøgleposter for MEP'er fra ens land  eller ens embedsmænd.

men det er lige så vigtigt  for de små lande at danne alliancer.

Her mødes  EU's stats- og regeringsoverhoveder

for at beslutte ting, der påvirker os alle.  Men hvordan beslutter de sig,

og hvilken indflydelse  har de små lande?

Med de mest følsomme emner, herunder  beskatning, forsvar eller traktatændringer,

Det vil teoretisk set sige,  at trækker vi det pres fra,

de største lande p.t. har,  så har alle lande samme magt.

Ved alle andre beslutninger  skal man opnå et kvalificeret flertal:

260 stemmer  og mindst 15 lande, der stemmer for.

Lige nu har de største lande  27-29 stemmer,

mellemstore lande har 10-14,  og de mindste har 3-7 stemmer.

Men fra november 2014  introduceres et nyt system,

dobbelt flertal. For at få det skal et flertal  af medlemslandene være enige,

og samtidig skal 65 %  af EU's befolkning være repræsenteret.

Det giver en fordel  for både store og små EU-lande,

men ikke så stor fordel  for de gennemsnitlige lande,

der indtil nu  var en smule overrepræsenterede.

Bortset fra stemmesystemet  giver det skiftende formandskab

også alle EU-lande, store og små,  en fantastisk mulighed

for at lave aftaler og fremlægge emner  af national vigtighed.

Her har hvert land en kommissær,  der har en portefølje.

Det er nøglen for de mindste EU-lande  til at dominere strategiske porteføljer.

Dermed overtog Grækenland  med sine 15.000 km kystlinje

et land, der også har stor interesse  i det område.

Med de gentagne EU-udvidelser  er det klart,

at antallet af små og mellemstore  lande er steget.

De har måske ikke en stor del af  stemmerne, administrative ressourcer

eller forhandlingsmagt,  men mange små lande,

kan, når de spiller deres kort rigtigt,  fremme deres interesser i Europa.