Hvordan er roller og beføjelser sammenlignet? EuroparlTV fulgte repræsentanter fra begge sider af Atlanten.

Back to back: Parlamentet i Strasbourg, Kongressen i Washington

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/11987525/m003-0304-daxx.srt

Der tales meget om det særlige forhold  mellem USA og Europa

det transatlantiske partnerskab  over alle de andre.

Begge parters lovgivere  er en vigtig del af ligningen.

Parlamentet her, de to kamre  i Kongressen i Washington.

Rapporter smutter over til USA  for at se på tingenes tilstand.

To politikere forklarer  nogle af de indviklede aspekter

med hjælp fra en amerikansk historiker.

Erik Paulsen, republikaner fra Minnesota  og kongresmedlem de sidste syv år,

Bernd Lange fra socialdemokraterne  i Tyskland,

og historiker Vincent Morelli  fra Congressional Research Service.

Jeg mener ikke, der er væsentlige  magtforskelle mellem de to.

Begge er unikke institutioner  med egne svage og stærke sider.

Men små forskelle adskiller, hvad  hver instans faktisk kan gøre og indlede.

Kongressen kom til efter  Uafhængighedskrigen i 1770erne.

I dag er de to kamre - Repræsentanternes  Hus med 435 medlemmer

og Senatet med 100 medlemmer  domineret af republikanerne,

så det er problematisk for  demokraternes præsident Obama

Det har syv politiske grupper  fra EU's 28 medlemsstater.

Det domineres af center- og højrepartier  samt center- og venstrepartier.

Kongressen: det føderale budget,  udenrigspolitik, skatteopkrævning,

seniorudnævnelser  og kan stævne præsidenten.

Parlamentet har medbestemmelse  og kan blokere, hvad angår

budgettet, valg af Kommissionen  og nogle tilsynsbeføjelser.

De kan ikke starte lovgivning eller hæve  skatten. De kan rådgive om udenrigspolitik.

Alle kongresmedlemmer kan  altid introducere et lovforsalg,

men Parlamentet må vente på  Kommissionen for de store forslag.

det transatlantiske  handels- og investeringspartnerskab,

Parlamentet er ikke direkte involveret  i forhandlingerne.

Alligevel er det internationale  handelsudvalgs formand,

Bernd Lange, i dag i Washington  for at forhandle.

Vi tager hen for at møde  kongresmedlemmer

og sende et klart signal om, at vi forventer  en mere ambitiøs amerikansk holdning.

Og et råd til EU's rådgivere:  Lyt til, hvad vi siger,

for ellers bliver det svært at få  en aftale igennem Parlamentet.

Den tid, hvor handelsaftaler blev indgået  bag lukkede døre, er forbi.

På Capitol Hill,  hvor der er møde med Erik Paulsen,

en republikansk repræsentant,  der er meget engageret i TTIP

og i høj grad bekendt med,  hvordan systemet og magten fungerer

- eller manglen på system og magt -  i Europa-Parlamentet.

Parlamentet spiller en rolle i  af afspejle den offentlige holdning

og sørge for, Kommissionen holder planen  og følger visse forhandlingsretningslinjer,

så vi sikrer en fuld diskussion om,  hvad retningslinjerne skal være.

Vi gør det samme i Kongressen, da vi rådgi-  ver præsidenten og handelsambassadøren

om forhandlingerne,  og vi mener, det giver bedre resultater.

Paulsen er også klar over,  at centrale handelsaftaler

Det gælder fx ACTA,  antipiratkopieringsaftalen,

der er tiltrådt af flere store økonomier,  men som EU afviste,

efter MEP'erne følte,  den underminerede borgerrettighederne.

De vil sikre, at de reagerer på,  hvad vælgerne mener, er vigtigt.

da parlamentarikerne i sidste ende  prøver at rådgive Kommissionen.

En ny handelsaftale med Europa vil  give lige vilkår for amerikanske selskaber.

De gør tingene anderledes i USA.  Det er der ingen tvivl om.

Men de ser flere ligheder  end forskelle med EU

i implementeringen af demokratiet.  Og det er vigtigt.

Det bringer instanserne nærmere hinanden  og får dem til at lytte til hinanden.

Europæiske forhandlinger  vil få mere støtte,

da de er vores bedste venner og allierede.

Vi har samme værdier.  Stærkere tværpolitisk støtte...

Så jeg tror, man ser med stor  spænding på forhandlingerne,

som de skrider frem, velvidende,  at det stadig vil tage et års tid

Hvad er næste skridt i udviklingen  af Parlamentets beføjelser?

Lissabon-traktaten af 2009  gav dem flere af dem,

og gjorde Kommissionen og Rådet  til mere definerede instanser,

der forvalter lovgivning, der påvirker  500 mio. borgere fra bag lukkede døre.

Men nye beføjelser skal ske  i form af en ny EU-traktat,

Udenrigs- og sikkerhedspolitik er endnu  ikke en EU-kompetence.

Men der er et par politikområder,  der endnu ikke er fuldt udviklede.

Men generelt øgede Lissabon-traktaten  i høj grad Parlamentets beføjelser.

Hvad angår ACTA, var det noget af en  spand koldt vand for Kommissionen.

Ikke desto minder er der stadig spændte  forhold og en splittelse af magten.

hver især eller samlet,  når de handler gennem Rådet.

Frem til 2009 var den dominerende  holdning i Kommissionen og mange lande,

at man skulle forhandle internationale  aftaler uden input fra Parlamentet.

Nu til dags tror jeg,  handelsaftaler og andre aftaler

skal forhandles  med parlamentarikerne med på råd.

Magt ændrer sig altid  og er aldrig konstant.

Den stiger og falder gennem epoker  i USA såvel som i Europa.

Og lige nu siger MEP'erne,  at den ændrer sig gradvist til deres fordel.