Hvordan stiller den sidste udvikling Tyrkiets i tiltrædelsesprocessen - tættere på eller længere væk fra medlemskab? EuroparlTV undersøger det.

Tyrkiet – Spillets status

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/12039834/m006-0009-dax.srt

En fager ny verden  ved EU's østlige grænse.

Tyrkiet, regionalt kraftværk, centrum  for energi, turisme og produktion.

Nogle kalder det et vestligt orienteret  land med moderat islam,

der lægger dæmoner  som militærstyret bag sig.

For andre i denne nation  med 75 millioner mennesker

en hældning mod autoritærianisme  presseundertrykkelse,

kontrol med domstolene -  alle forbudte områder for EP,

der til maj debatterer fremskridt  i forhold til indtrædelse.

Kritikerne peger  på demonstrationerne mod regeringen

i Gezi Park i Istanbul  og i resten af landet i 2013.

klummeskribent for en af Tyrkiets ældste  uafhængige aviser.

I to måneder nærede folk håb om  et friere land.

gennembrød unge mennesker barriererne  mellem de politiske grupperinger

for sammen bare at være kurdere,  lesbiske, bøsser, muslimer og sekulære.

der begyndte som en demonstration  imod fjernelsen af en populær park

og blev til en demonstration  mod præsident Tayyip Erdogans styre.

Som i det Arabiske Forår spillede de  sociale medier en stor rolle.

Det var lidt, som når katten og musen  leger skjul,

og i to måneder var det musene,  som vandt.

Begivenhederne i de sidste to år,  siger Mine,

drager Tyrkiets indtrædelsesproces  i tvivl.

om Tyrkiet har en plads i EU,  vil jeg sige nej.

I må ikke optage Tyrkiet med dette regime.

Jeg forelagde nogle af kritikpunkterne  for Tyrkiets ambassadør til EU.

og man bør ikke se på isolerede episoder.

Man bør se på det store billede -  udtryksfrihed,

de rettigheder, vi har givet  det kurdiske folk.

og at vi må gennemgå en vis udvikling,  nogle fremskridt.

Når det er sagt, hvis vi gør det,  vil vi være som et medlem.

Det, vi undertiden hører, er, at uanset  det, bliver vi ikke medlemmer.

I Istanbul, er Cumhuriyet  under kraftig beskyttelse.

Avisen har fået trusler mod både  sikkerheden og økonomien

der vil give politiet vidtrækkende ret  til at anholde, ransage og tilbageholde.

Men redaktørerne frygter  at EU-tiltrædelsesprocessen-

Jeg tror ikke, at EU vil acceptere Tyrkiet

af religiøse årsager,  og fordi man har en anden identitet.

Jeg tror, at Tyrkiet vil få tiltrædelse  med en anden status,

som Frankrigs Nicolas Sarkozy  udtrykte det.

På grund af dette er tyrkerne fulde  af modvilje mod EU.

Et andet problem på Tyrkiets  og EU's skuldre er "F"-ordet.

Folkemordet - mordet på eller tvangs-  forflytningen - afhængig af holdning,

af op mod 1,5 millioner armeniere  begået af ottomanerne i 1915.

Andre i Europa. heriblandt pave Francis  og EP har.

På 100 års dagen overraskede  Cumhuriyet læserne

med overskriften "Kæmpe katastrofe"  på armensk.

Det er helt tydeligt at ordet "folkemord"  er en mental blokade for både borgere

Hertil kommer også det kurdiske spørgsmål.

Præsident Erdogan har fået ros for,  at han til forskel fra sine forgængere

har indledt en fredsproces  med nationalisterne.

EU anerkendes for at have skubbet  processen fremad,

men ifølge de kurdiske ledere  er det langt fra nok.

EU har ikke spillet den rolle,  den kunne have spillet indtil videre.

var processen gået meget hurtigere  og meget mere glat.

Han er tilhænger af tiltrædelse til EU.

EU har brug for Tyrkiet,  og Tyrkiet har brug for EU, siger han,

mod de mest farlige organisationer  som ISIS og al-Qaeda.

De udgør ingen trussel, de er snarere en  sikkerhedsventil, en ø af tryghed

I Bruxelles skal hovedforfatteren af EP's  nye rapport om Tyrkiets fremskridt

Tyrkiet har gjort store fremskridt,  kæmpe fremskridt.

Ser man på fx pressen og sammenligner  det med de 15 foregående år

Men ser man kun på det foregående år  er der sket et tilbageskridt.

Man ser også,  beklageligvis alt for ofte

politikere blande sig  i den dømmende magt.

En lidt anden understregning fra en  af rapportens medforfattere.

Tyrkiet har en vigtig  strategisk nøgleposition

og har været NATO-allieret  i over 50 år.

Vi må sikre, at Tyrkiet fortsat har begge  ben i den vestlige demokratiske lejr.

Læg dertil,  siger Tyrkiets ambassadør til EU,

Tyrkiets modtagelse af cirka to millioner  flygtninge heraf flest syrere.

Og tilføjer, at det centrale problem  for tiltrædelsen er vestpå, ikke østpå.

Vi må løse et stort spørgsmål,  nemlig problemet med Cypern.

Store spørgsmål for et land, midt i en  ændrings- og overgangsperiode.

Alle venter, at præsident Erdogans  parti vinder uden problemer.

Men der er nye politiske vinde på vej  i Tyrkiets næste valgperiode

og EU's politikere håber,  de kan få indflydelse på dem.