Specialister og EU-lande vil have EU-dækkende  passagerlister men MEP'erne er fortsat splittede. Vil et sådan system true -privatlivets fred omkring data? EPTV undersøger sagen.

Opstemning af truslen om jihadistterror i Europa

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/11978855/m006-0003-da.srt

Angrebene på Frankrigs hovedstad  har igen antændt en hidsig debat

Hvordan takler vi bedst truslen  fra dem, som vender tilbage til Europa

efter at have kæmpet i Syrien,  Irak og andre krigsområder?

Europol siger, at mellem 3.000 - 5.000  europæere har deltaget i kampene i Syrien

Frédéric Van Leeuw  prøver at identificere dem.

Han er føderal anklager og stå i spidsen  for Belgiens anti-terrorisme indsats.

Hans analyse af situationen er  alarmerende.

Et aspekt ved situationen er,  at folk tager til jihadist-områderne,

uden at vi opdager det,  de rejser ud i ubemærkethed.

Ofte, og det er kun når nogen vender  tilbage,

og da udgør de en såkaldt potentiel fare,

opdager vi, at de har været i Syrien  eller andre steder.

Belgien er ikke det eneste land,  der står med disse spørgsmål.

En forklaring på fænomenets omfang er,

at det er lettere at komme ind i Syrien  end i Afghanistan eller Somalien.

Den bevægelsesfrihed, vi nyder godt af,

At modtage oplysninger om passagerer  ved fx grænserne

For alle anti-terrorisme eksperterne gælder  det, at EU mangler redskaber

til effektivt at håndtere jihadister,  som vender tilbage til Europa,

særlig et dataudvekslingssystem  om flypassagerer på internationale fly

både til og fra Europa:  Passagerlister.

Erfaringen viser, at det er en af de få,  eller endda den eneste måde,

der tillader vores lande at opdage  jihadtilhængeres mistænkelige bevægelser.

Vore efterretningstjenester er i stand  til - før udrejsen - at identificere -

cirka 70 % af de, som har til hensigt  at rejse til Syrien eller Irak.

Men det efterlader 30 %, og i betragtning  af hvor let det er at komme ind i Tyrkiet,

er brugen af passagerlister den eneste  udvej.

I Bruxelles internationale lufthavn,  mødte vi en af sagens nøglespillere.

Dataindsamlingen skulle inkludere:  Rejserute, passagernavn,

Men data der indeholde oplysninger  om en persons race, etniske oprindelse,

politiske eller religiøse overbevisninger  skal ikke oplyses.

Men hensyn til de indvendinger  EU-Parlamentet har rejst,

særlig over proportionalitetsprincipper,  varigheden af opbevaringen af data,

kontroller og begrænsninger på videre-  givelse af oplysninger til ikke-EU-lande,

må vi se, om forslaget anses  for tilfredsstillende.

Det kan jeg ikke kommentere,  fordi det afhænger af EP's debat.

Den største fordel er,  at vi kan tegne profiler.

Hvad betyder det? Det betyder,  at vi kan opbygge terroristprofiler,

ofte køber deres billetter  to, tre dage på forhånd

og planlægger rejser med flere stop  undervejs.

Med disse oplysninger kan vi udvikle en  profil og sammenligne den med databasen.

I England lærte vi at ved at arbejde  med profilerne på denne måde,

har vi en 20 % mulighed for at identificere  terroristerne ved hjælp af databaser.

Men oprettelsen af sådanne lister  splitter EP.

Borgerretsudvalget afviste allerede  PNR-forslaget i april 2013.

Prioriteres sikkerhedsargumenter  højst i 2015?

Det er altid vigtigt at nå en  balance,

mellem på den ene side vores borgeres  essentielle sikkerhed

samtidig med at vi sikrer, at vi bevarer  vores rettigheder og et frit samfund.

Det er den svære balance,  vi altid skal ramme.

at det er forkert i forhold til de basale  rettigheder omkring databeskyttelse

Man må vælge, hvor man skal skyde,  man må vælge, hvem man går efter.

Man må nedfælde de faktorer, der siger,  at der er en risiko eller en mistanke.

Efterforsk ikke alle, for så er vi ikke  anderledes end Kina og Bahrain.

at udveksling af EU-navnelister  er absolut nødvendige,

men at de kun får ringe indvirken, hvis det  ikke sker i samarbejde med græsrødderne.

EP håber på at have sin holdning  til forslaget klar før udgangen af 2015.