Sagen om import af klonede fødevarer har startet en heftig debat blandt de europæiske institutioner. Vores MEP- og Kommissionsgæster diskuterer hvorfor.

Fokus: Skal vi importere klonede fødevarer?

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/15592622/M001-0060-DA16.srt

Hej, hvor kommer  vores kød og mælk fra?

Fra traditionelt avlede dyr  eller fra køer, hvis forældre var klonede?

Europa er stolt af sin tradition  for traditionelle fødevarer,

men det nye teknologimarked tvinger  fødevareproduktionen mod diversificering.

I marts brød forhandlingerne sammen  mellem regeringerne og Parlamentet

om at godkende en række forordninger  om nye levnedsmidler.

Julie Martin fortæller os,  hvad nye levnedsmidler er,

og om de udgør en risiko  for menneskets eller dyrenes velfærd.

men hun er den første ko,  som INRA klonede i 1998.

Det er det franske nationalinstitut  for landbrugsforskning.

Kloning er reproduktionen  af et individ uden befrugtning.

Hovedformålet med kloning  for landbrugsbranchen

er at reproducere elitedyr,  der er genetisk udvalgt

eller til at producere kød  med specifikke egenskaber.

og så til at reproducere naturligt  med andre, ikke-klonede dyr.

Det er udelukket at spise dem, selvom  det er næsten umuligt at identificere dem.

Mængden af protein og fedt  er den samme,

Hvad angår produkternes kvalitet,  er der ingen forskel.

FDA, USA's fødevareadministration,  når samme konklusion.

Den Europæiske Fødevaresikkerheds-  autoritet kommenterer mere forsigtigt.

De siger, at intet tyder på,  klonede varer er mindre sikre at fortære.

Næringsmæssigt har det været nok  til at give kloning grønt lys i USA,

men Europa er bekymret  over sagens etiske side.

Vi mødte medlemmer  fra Kommissionens etiske gruppe.

Det er ikke skadeligt,  der er ingen ide i at forbyde det

eller sige, det giver forbrugerne  problemer, for det gør det ikke.

Vores konklusion er,  at der ikke er nogen store ulemper.

men der er dog ulemper  som fx dyrevelfærd

og muligheden for  at reducere biodiversiteten.

Rent etisk er et løsningsforslag at have  bedre kontrol med den nye teknologi

gennem et adfærdskodeks,  der respekterer det klonede dyrs velfærd

samt velfærden hos det dyr,  der donerer cellerne.

I Europa bruger mindre  end 10 laboratorier kloning.

ved at overvåge drægtighedsperioden,  perioden efter fødslen

Der er etableret en infrastruktur  med en tilpasset veterinærtjeneste,

der fokuserer på den højere risiko for  ringe placentaudvikling under drægtighed.

Via ultralyd og  sofistikerede billedteknikker

ser vi på fosterets  og moderkagens udvikling.

Er der anormaliteter, som vi endnu  ikke ved, hvordan man behandler,

laver vi et kejsersnit  og afbryder drægtigheden,

således at moderkoen  og fosteret ikke lider.

Hvad angår sporbarhed og  systematisk mærkning af disse produkter,

som Parlamentet kræver  for at garantere forbrugernes valgfrihed,

virker det vanskeligt at respektere dem.

I praksis er det muligt  at spore kloner og endda deres afkom.

I teorien er det muligt at spore anden,  tredje og fjerde generation,

men i praksis er det langt vanskeligere,  så det er bedst at glemme det.

Selvom fødevarer fra klonede dyr og  deres afkom stadig er sjældne i Europa,

skal det bemærkes, at 2,5 % af sæd,  der bruges til reproduktion af vores kvæg

hovedsageligt  kommer fra USA og Canada,

hvor de ikke har krav  til sporbarheden af klonede dyr.

der har været på dagsordnen  i Bruxelles i månedsvis

og har startet heftige debatter  mellem institutionerne.

Nogle lobbyister er glade for,  at der ikke blev opnået enighed,

for det betyder, at de kan fortsætte  med at importere klonede fødevarer.

For at tale om de nye levnedsmidler  har jeg indbudt Paola Testori,

Kommissionens generaldirektør  for forbrugerbeskyttelse,

og Christofer Fjellner fra  Det Europæiske Folkepartis gruppe.

Paola Testori, der var lange  og vanskelige forhandlinger

om at lave en ny forordning  om nye levnedsmidler.

Kan du kort fortælle mig,  hvad nye levnedsmidler er?

Nye levnedsmidler er en europæisk term,

som vi bruger til  at betegne de fødevarer,

der er blevet opfundet eller  introduceret på markedet siden 1997.

De nye levnedsmidler kræver individuel  tilladelse og risikovurdering.

Så er det fødevarer,  der er fremstillet på et laboratorium?

Kan det også være naturlige fødevarer?

Det kan være naturlige fødevarer,  der ikke før er brugt i Europa.

nogle er fødevarer, der er fremstillet  ved hjælp af nye produktionsteknikker.

Så forhandlingerne gik skidt.  Hvad var problemet?

Problemet var brugen  af klonede fødevarer.

Vi taler om fødevarer  fra afkommet af klonede dyr.

Det er ikke sådan,  at vi spiser fåret Dolly.

Nej, klonede dyr  kommer ikke ind i fødekæden.

Det vil aldrig være tilfældet,  at vi spiser klonede dyr.

der bruges til at producere  embryoer eller genetisk materiale.

Det er din tur til at forklare,  hvorfor Parlamentet har været stædigt.

Det har indtaget en fast holdning,  men det har regeringerne også,

fødevarer, der stammer  fra afkommet af kloner.

Mange kolleger  så etiske problemer omkring kloning.

og noget,  som folk i Europa ikke vil have.

Og det, tror jeg,  var den overvejende indsigelse.