En ny rørledning skal forsyne EU's hjem med mere gas fra Rusland. EuroparlTV spørger, hvorfor russisk gas er uundværligt, og hvad det betyder for EU's energisikkerhed.

Reporter: Europas gasforsyning

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/15727493/m003-0156-da_mf.srt

Vinteren er på vej sammen med en rør-  ledning, der skal give EU's hjem mere gas.

Rusland, der er Europas største leverandør  og en kilde til tidligere problemer,

EuroparlTV spørger,  hvorfor Rusland er så vigtig,

og hvad det betyder  for EU's energisikkerhed.

Rusland og Tyskland markerer bygningen  af Nord Stream-gasrørledningen.

Russiske Gazprom  starter med at pumpe gas

gennem ledningen under Østersøen  inden for de næste par uger.

Det er godt for Tyskland,  da Berlin nu siger nej til atomkraft.

Men vil Nord Stream være med til at sikre  energisikkerheden for alle 27 EU-lande?

Er de nye rørledninger  virkelig investeringen værd?

Ved at gå under vandet  går Nord Stream forbi Ukraine,

der er det primære transitpunkt for  rørledninger, der bringer gas til Europa.

fratog visse EU-lande gasforsyningen  midt om vinteren,

hvilket skadede Ruslands troværdighed  som pålidelig leverandør

og såede tvivl  om EU's energiafhængighed.

Prisdebatten fik Europas øjne op  for sine sårbare punkter:

afhængighed af Rusland for gas  og af, om Ukraine pumper gassen.

Nord Stream eliminerer ét problem,  Ukraine.

Europas Nabucco-projekt  trækker på gasressourcerne

i Det Kaspiske Hav og Mellemøsten  og eliminerer begge problemer.

For at beskytte sine interesser har Rusland  sin egen rute mod syd, South Stream.

Vi skal være  gode til at samarbejde med Rusland.

Europa er heldige,  at Rusland har så mange energiressourcer.

men samtidig er Rusland en partner,  som vi skal lære at danse.

Vi har haft  nogle grimme oplevelser for nylig.

EU importerer næsten 25 %  af sin gas fra Rusland,

og de 27 udgør Ruslands største  gasmarked. De er afhængige af hinanden.

Gas er renere end kul,  sikrere end atomkraft

Det foretrukne brændstof  påvirker også politik.

Mange i Europa tænker, om Moskva måske  bruger gassen som politisk våben.

P.t. er Europas  største energiuafhængighed Nabucco.

Konstruktionen af rørledningen fra Det  Kaspiske Hav og Mellemøsten

via Aserbajdsjan og Turkmenistan  skal starte i 2013.

Med 50 års forsyninger er projektet  en gedigen advarsel til Gazprom om,

at dens største kunde vil diversificere  og beskytte sine interesser.

Den undviger også den transitrisiko,  som Ukraine udgør.

Felterne i Holland og andre lande  vil reducere produktionen,

og det vil automatisk øge  importafhængigheden.

Derfor vil en direkte forbindelse  til Centralasien

bringe fordelen ved at kunne vælge  og ved højere likviditet,

og det er en fordel for alle forbrugere  i de europæiske lande.

For at give Nabucco svar på tiltale  lancerede Gazprom South Stream,

et superdyrt netværk, der føres under  Sortehavet til lignende kunder.

Det vides endnu ikke, om det er rent bluff  for at få Europa til at droppe Nabucco,

da det giver mere mening politisk set  end rent forretningsmæssigt.

Rørledninger er dyre, og bygger man for  mange stiger gaspriserne for forbrugerne.

Der er ikke meget idé i  at behandle Rusland som en fjende,

især da der er få andre leverandører  så tæt på.

Det er ikke konstruktivt at dæmonisere  vores leverandører på den måde.

at vores brændstofleverandører  uden for Europa

Tyskland har valgt  at arbejde med Rusland,

og andre EU-lande støtter  Gazprom omkring South Stream.

Den stykvise tilgang sår tvivl om,  om Europa står sammen over for Moskva.

Men er leverandører som Aserbajdsjan,  Turkmenistan eller Irak mere pålidelige?

I sidste ende er energi central  for EU's og Ruslands økonomi.

At bruge rørledninger til at nå ind til  nye reserver er Europas aktuelle svar,

men det vil i sidste ende kun skade  forbrugerne at bygge for mange.