Kan borgerinitiativet være første skridt på vejen til direkte demokrati a la Schweiz i Den Europæiske Union? En rapport fra Zurich.

Reportagen: Direkte demokrati a la Schweiz

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/15415523/M003-0112-DA.srt

Princippet om direkte demokrati  fastlægges i den schweiziske grundlov.

Kan Lissabontraktatens forslag om  Borgerinitiativet gå lige så vidt?

EuroparlTV analyserer situationen  i denne rapport fra Zürich.

Vi vil have et moratorium om  tiltrædelsesforhandlingerne med EU.

Direkte demokrati  er fastforankret her.

Bankier Hans-Peter Portmann  fra Zürichs kantonråd

har indsamlet underskrifter  siden december.

En folkeafstemning kræver  100.000 underskrifter.

At opgive princippet  om høring af kan ikke komme på tale.

Vi skal kunne give vores mening til kende  eller i det mindste komme med forslag.

Tingene skal diskuteres  og til folkeafstemning.

Siden 1991 har man stemt  om ikke mindre end 180 emner.

Det kræver ihærdighed,  da alle ikke altid er enige.

Det sker altså også?  - Ja da. Det siger sig selv.

Afstemninger overfører beslutnings-  dygtigheden til folket

og kan ændre den politiske magtbalance.

Det er det rette system for os.  -Et system med begrænsninger.

I 2010 vakte forbuddet mod minareter og  deportering af udenlandske kriminelle

Det gik hårdt ud over  Schweiz' image udadtil.

Andreas Gross har været specialist  i borgerinitiativer i over 20 år.

De kontroversielle afstemninger i 2010  burde ikke udfordre systemet,

men visse grundlæggende principper  skal revideres.

Den schweiziske grundlov  definerer ikke klart

sammenhængen mellem menneskeret  og direkte demokrati.

Vi er ved at indse,  at der kræves forbedringer.

Flertallet kan ikke bestemme  minoriteternes rettigheder.

Er den schweiziske model  et godt eksempel for EU?

Borgerne tvinges til at tage  stilling til de politiske emner.

Gennemsigtigheden  følger derfor naturligt.

EU's borgerinitiativ ligger stadig  langt fra den schweiziske model.

kan EU's borgere kun foreslå,  at Kommissionen ser på et problem.

Men det er en begyndelse  for den ungarske MEP György Schöpflin.

Det er en læreproces,  fordi de fleste europæere

Det er uhyggelig indviklet,  det siger sig selv.

Europæerne har i det mindste lært  én ting af Schweiz:

Hvor svært det er  at indføre det schweiziske system.

Det schweiziske system voksede frem  af de schweiziske forhold

i en meget indviklet  historisk sammenhæng.

Det er svært at tilpasse netop det  til andre nationale traditioner.

da de fleste EU-lande ledes  med en topstyret ledelse,

hvor borgernes engagement langsomt  vokser frem i årenes løb.

I Zürich viser erfaringen dog,  at europæiske folkeafstemninger

kan puste liv i den europæiske dynamik.

EU har stor politisk magt,  men meget begrænset legitimitet.

EU mangler præcis det,  som direkte demokrati kan tilbyde:

mindre afstand, mere gennemsigtighed  og en identitetsfornemmelse.

men jagten på underskrifter  fortsætter i aviser og på nettet.

Han har til 23. maj 2012 til at indsamle  de nødvendige 100.000 underskrifter.