Hvordan har ECB håndteret krisen og hvilken rolle skal den have i fremtiden? Mens ECB's formand Draghi var i Strasbourg, interviewede vi to MEP'er.

Interview: ECB-helbredscheck

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/16277611/n003-0244-da.srt

Ingen kan tvivle på, at ECB,  siden starten på den økonomiske krise, har

spillet en hovedrolle i forsvaret  af prisstabiliteten i eurozonen.

har ECB også ydet sit  ved at gyde olie på gældskrisens vande.

Men som den sociale krise  i hele Europa vokser,

kommer ECB's rolle og ansvar  mere og mere under debat.

Vi spurgte Werner Langen  fra Det Europæiske Folkeparti

og Marisa Matias  fra Den Europæiske Venstrefløjsgruppe:

Der er visse positive aspekter  ved ECB's intervention,

nemlig de to nedsættelser  af renteniveauet i 2011.

Men vi bør ikke glemme,  at den også hævede det to gange

i en periode, hvor vi så visse  tegn på økonomisk helbredelse.

ECB's handlinger knuste ethvert tegn  på helbredelse.

ECB har midlertidigt forsynet banksystemet  med likvider for at undgå et sammenbrud.

Nu kræver de pengene tilbage.  Den har opkøbt statsobligationer

Men man kan ikke gøre ECB ansvarlig  for medlemslandenes fejltrin.

tager ECB ikke hensyn til de mere  vidtrækkende effekter af krisen.

Er den det eneste organ med ansvar  for sparetiltag?

Et nøgleproblem er,  at ECB i nogle tilfælde intervenerer,

som om realiteterne ikke ændrer sig,  som om krisen ikke eksisterer,

som om resultatet er positivt,  hvilket ikke er tilfældet.

Vi har recession i hele eurozonen,  ikke kun i landene i yderområderne.

ECB har gjort et fantastisk arbejde  i de sidste år,

fordi den har lukket det hul den  økonomiske og monetære union, vi ikke fik,

og medlemslandenes manglende evne  til at handle, efterlod.

Men den har også håndteret problemerne  i banksektoren på fremragende vis.

Der er ingen grund til at kritisere ECB,  medmindre man ændrer traktaten.

Bør ECB være mere gennemsigtig  i forhold til EP?

Vi holdes informeret  og deltager i åbne diskussioner.

Det eneste spørgsmål,  der er i denne sammenhæng, er:

"Hvornår offentliggøres ECB's beslutninger  om den monetære politik?"

Det er et omdiskuteret emne, der har været  kritiseret af tidligere udvalgsformænd.

Men det har intet at gøre med,  om ECB lever op til sine opgaver eller ej.

Når ECB påtager sig opgaver  der ligge ud over dens mandat,

og samtidig er så streng  hvad angår styring af inflationen,

og når den hver eneste dag blander sig  i vores dagligliv,

så skal den selvfølgelig kontrolleres  demokratisk, der er ingen alternativer.

At bevare prisstabilitet over for inflation  er ECB's hovedopgave.

Bør den genovervejes i lyset  af den nuværende krise?

Ændrer man den,  er det en langvarig proces.

ECB kan ikke selv bryde  eksisterende regler.

hvor der er risiko for,  at paragraf 126, punkt 7 ikke tillader ECB

at ECB ikke kan bevæge sig væk  fra prisstabilitet som sit hovedformål,

Bankunionen medfører,  at ECB får betragtelig magt.

Med bankløsninger og helbredelse,  med bankunionen, med det hele.

Jeg tror ikke på et system,  hvor ECB har al magten,

og der ikke er nogen grænser  mellem monetærpolitik og tilsyn.

Det er der ikke tale om.  Den sidste Rådshøring sagde klart,

at der skal være en institutionel  og kontraktuel skillelinje

mellem monetærpolitik og banktilsyn.  Det er det ene.

Det andet er, at jeg af politiske grunde  er kraftig modstander

Som vi så med Cypern, er selv de,  der burde vide bedre, som EP's formand,

villige til at gå under minimumsgrænsen  på EUR 100.000.