Hvordan stopper vi EU's eksport af lette våben til lande, der krænker menneskerettighederne? MEP'erne diskuterer de aktuelle problemer og løsningerne på dem.

Fokus: Europæisk eksport af håndvåben

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/15549261/M001-0061-DA.srt

Se de her lette våben,  der sælges til jagt og sport.

De bliver i stigende grad brugt  til konflikter i udviklingslandene.

Libyen viste, hvordan nogle  europæiske producenter af lette våben

stadig sælger til et land, der muligvis  ikke overholder menneskerettighederne.

Europa prøver at indføre  strengere kontrol med de lette våben

og arbejder på at udarbejde  en international aftale.

Og hvordan kan vi forene  at beskytte våbenmarkedet

med at respektere  menneskerettighederne?

Margherita Sforza var i Liège  på metalarbejderkontorets hovedkontor.

De repræsenterer 15.000 arbejdere  fra forsvarssektoren.

Her har fagforbundet for metalarbejdere  i Liège sæde i Belgien.

Det repræsenterer ca. 15.000 arbejdere  fra forsvarssektoren.

En nylig skandale har rystet Herstal,  den store våbenfabrik i Vallonien.

I videoen viser libyske oprørere  de våben Gaddafis hær bruger.

Våbnene blev fremstillet i Belgien,  i nærheden af Liège.

Våbnene, der blev leveret af FN Herstal,

er en dråbe i havet  i hele Libyens militærarsenal.

Vi har regnet efter,  og de udgør ca. 0,003 %.

Tilladelserne blev givet på  et tidspunkt, hvor hele verden

Størstedelen af det libyske arsenal  kommer fra Kina og Rusland

og blev leveret uden nogen form for  kontrol, så lad os droppe hykleriet.

I 2009 autoriserede  Valloniens regering eksport

af geværer, pistoler og granater  til en værdi af EUR 11 mio. til Libyen.

Officielt skulle de bruges til at beskytte  en humanitær mission i Darfur.

Så hvordan endte de med at blive brugt af  Gaddafis hær til at undertrykke oprøret?

Det er det,  vi kalder en uansvarlig overførsel.

En overførsel, der ikke er ulovlig,  da den er godkendt af en stat,

men hvor lovligheden er tvivlsom,  fordi visse risici gør sig gældende.

Sagen er ret grov, fordi Libyen er sat  i forbindelse med illegal smugling.

Så en ret mild fortolkning af  de europæiske kriterier for våbeneksport.

I 2008 godkendte EU  en række bindende regler.

Regeringer burde afvise  eksportbevillinger,

hvis der var risiko for overtrædelse  af menneskerettighederne,

Der er strikse regler, men det er op  til den enkelte stat at beslutte sig.

I 2009 har vi beviser på  eksport af våben og andre materialer

men der var også eksport fra Italien,  Storbritannien, Frankrig og Bulgarien.

Forsvarsindustrien er trods alt  en større branche i Europa.

Lad os fx tænke på pistoler og geværer.

Det er håndvåben, der bærer skylden for  at nære konflikter i udviklingslandene.

USA er den store eksportør  på globalt niveau,

men derefter kommer Italien,  Tyskland, Østrig og Belgien.

Rusland, Kina og Iran  er også tre store producenter,

men de udleverer kun  få oplysninger om deres eksport.

I Europa producerer man pistoler  og geværer til militær brug,

Nu vil Parlamentet have større gennem-  sigtighed i våbenhandel til civil brug.

Europæiske lande skal nu deklarere  våbeneksport til civil brug.

Dermed kan man  nedsætte et eventuelt misbrug.

Det er lige meget,  om våben og associeret udstyr

skulle bruges til fritidsaktiviteter  eller til militær- og politiformål.

er ting, der var beregnet til fritidsbrug,

der er blevet brugt af sikkerhedsvagter  og politi mod befolkningen.

forbereder FN en traktat  om den internationale våbenhandel,

hvori man forbyder våbeneksport til lande,  hvor menneskerettighederne er i fare.

Traktaten forventes at ligge klar i 2012.

Vi får se, om de gode principper  også ender med at blive overholdt.

har Europa allerede en bindende, fælles  position om eksport af militærvåben.

Nu skal vi se,  om lovgivningen bliver anvendt eller ej.

Til diskussionen af eksport af våben  til tredjelande

har jeg i dag indbudt Ana Gomes  fra den socialdemokratiske gruppe

og Geoffrey Van Orden fra gruppen  af konservative og reformister.

Ana Gomes, lad os starte  med de nyheder, vi alle har set,

Politiet brugte nogle  europæiske våben.

I 2009 solgte mindst otte  europæiske lande våben til Libyen,

hvor der allerede  var usikkerhed i landet

omkring menneskerettighederne,  der er et af lovgivningens krav.

Kan vi deraf slutte, at den lovgivning,  vi har, er uden virkning?

at man ikke sælger våben til lande,  der krænker menneskerettighederne.

den måde, Gaddafi  i de seneste år blev reintegreret på

er det helt sikkert et regime,  der krænker menneskerettighederne.

og i det klip, I så,  kan man se et af problemerne.

der faktisk skal udvise  granskning og screening af,

Men fra klippet kan man se,  at det var regeringen i Vallonien.

Der har en ejerandel i producenten.  -Nemlig.

Og ved at tillade  denne decentraliserede model

tillader man naturligvis  alle mulige smuthuller

i implementeringen  af det eksisterende adfærdskodeks.

opdagede jeg, at adfærdskodekset  kun blev implementeret

til militæreksport med tilladelse  fra udenrigsministeriet

efter at have lyttet  til forsvarsministeriet,