Vores liv har ændret sig siden angrebene den 11. september 2001. Er der større sikkerhed? Mindre frihed? Hvor langt vi vil gå i kampen mod terror?

A-Z: A for antiterror

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/15716440/j002-0093-da_mf.srt

Hvordan har vores liv ændret sig  siden angrebene den 11. september 2001?

Parlamentet undersøgte sagen indgående.

11. september 2001:styrtet ind i  World Trade Center blev set af hele verden.

De styrtede to af dem ned i World Trade  Center i New York. 3.000 omkom.

Derfor startede EU ligesom USA  kampen mod terror.

Formålet var at beskytte folk  mod flere angreb.

Men antiterrortiltagene  har ændret vores liv.

Al bagage og alle passagerer  undersøges nøje.

Ny teknologi, fx kropsscannere,  kan spore ting, der er gemt under tøjet,

selv våben, der ikke er af metal,  eller sprængstoffer.

Men røntgenstrålerne går gennem kroppen,  og det kan være sundhedsskadeligt.

Og så kan man se dig "nøgen"!  Hvad med passagerernes privatliv?

Det giver anledning til en række spørgsmål.

Spørgsmålet er, om vi skal genere  en masse uskyldige mennesker.

Vi fokuserer på lufthavne og lufttransport,

men hvad, hvis nogen siger,  der skal være scannere på togstationer

eller i indkøbscentre eller på skoler  eller andre steder?

I byerne dukker der kameraer op alle vegne.

Terrorister eller ej  bliver vi tit overvåget.

Fortsætter det,  kan man følge vores spor.

Nu er komplottet oftere  en enkeltpersons komplot

Mange ekstemt voldelige angreb  har ramt europæiske hovedstæder.

Fra 2006-2008  var der 500 terrorangreb i Europa -

Terrorhandlingerne blev ofte begået  af unge, isolerede personer.

De laver sprængstoffer  ved at følge opskrifter fra internettet.

Politistyrken og efterretningstjenesten er  blevet større i EU for at spore terroristerne.

Nye identitetspapirer  indeholder elektroniske chips

fingeraftryk, iris' og nethindens  form og farve i vores øjne.

Formålet er at kunne overvåge folk bedre.  Hvad med min frie bevægelighed?

En anden antiterrormetode er profilering.

Man samler oplysninger for at se,  om du har en terrorists profil eller ej.

Passagerer, der skal til USA,  udfylder spørgeskemaer med

alder, adresse, præferencer.  De videregives til myndighederne i USA.

Det kan man nu med internetovervågning.

Hvor langt kan vi gå  i kampen mod terror?

Parlamentet ser på balancen  mellem sikkerhed

og beskyttelse af frihed, religion,  ytringer, meninger, respekt for privatlivet.

Hvad sker der med de personlige data? Det  ser vi på i et andet A-Z. Farvel!