EPTV spørger to MEP'er, der observerede valgene i Tunesien og Congo, om EU's valgobservationsmissioner virkelig fremme demokratiet og beroliger vælgerne.

360°: Valgobservation - En umulig opgave?

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/15894108/d004-0005-dax_mf.srt

der i dag handler om  valgobservationsmissionerne.

Der er også MEP'er  blandt de internationale observatører.

De skal efter sigende garantere,  at valgene forløber glat,

og har til formål at berolige vælgerne.

I lyset af visse svigagtige resultater,  der tit bliver gemt af vejen,

tvivler mange på,  hvor effektive missionerne er.

Jeg har besøg af to MEP'er til at tale om  det. De var valgobservatører i 2012.

fra EPP,  Det Europæiske Folkepartis gruppe,

og du var i DRC,  Den Demokratiske Republik Congo i 2011.

Og vi har Michael Gahler. Du sidder i  samme politiske gruppe som Anne Delvaux,

Du ledte missionen  sammen med en af dine kolleger.

skal vi lige se et resume af,  hvordan valgobservationerne fungerer.

Rapporten er udarbejdet  af Caroline Grasso.

Jeg var i Tunesien den 23. oktober i år,  og jeg så nogle MEP'er.

15 MEP'er deltog  i EU's valgobservationsmission.

De skulle sikre,  at det første frie valg i det arabiske forår

For det første - og det er vigtigt -  kommer EU kun for at observere valg,

hvis EU er formelt inviteret  af det pågældende land.

Tuneserne inviterede os,  da vores tilstedeværelse viser tiltro

Og det giver dem endnu større stolthed.

En mission besøger landet  flere måneder forud for valget

for at fastslå missionens brugbarhed  i forhold til tre kriterier:

demokratiets status,  respekt for menneskeretten

og missionens nytteværdi  for valgprocessen.

I Tunesien var MEP Michael Gahler  leder af missionen.

hvoraf 66 var der på langt sigt  og tilbragte flere uger i landet.

En delegation på 15 MEP'er var med  under ledelse af MEP Gabriele Albertini.

Missionens formål er at observere,  at reglerne overholdes.

Observatørerne spiller ikke en specifik rolle  rent praktisk. Deres opgave er at observere.

Men deres tilstedeværelse er vigtig  for at sikre, at valget forløber glat.

Det er ofte det første demokratisk  organiserede valg i lang tid,

så valgdeltagelsen er høj,  og infrastrukturen er ikke altid lige velegnet.

Der var høj valgdeltagelse  blandt de registrerede vælgere.

Af de 55 %, der registrerede sig,  stemte 90 %.

Efter ankomsten og uddannelse  i forskellige aspekter omkring landet

bliver de sendt til forskellige områder  for at observere kampagne og afstemning.

Nogle gange må de tage  til meget fjerntliggende steder.

Men arbejdet stopper ikke,  når valget er forbi.

De skal stadig vurdere stemmeoptællingen,

valgkonflikter, inklusive spildte stemmer  og andre uregelmæssigheder.

Maks. 48 timer efter afstemningen  fremlægger chefobservatøren

Der er intet, der tyder på, at dette valg

ikke fandt sted på behørig vis  og i overensstemmelse med reglerne.

Derefter fremlægges  en endelig rapport samt anbefalinger.

Siden 1993 har EU udført  mere end 110 valgobservationer,

hvor resultaterne  nogle gange har været skuffende.

I Pakistan i 2008 var missionsrapporten  fx tydeligt ufordelagtig

og understregede uregelmæssighederne  i afstemningen.

I Sudan i 2010  måtte observatørerne evakueres

af sikkerhedsmæssige årsager,  før missionen var forbi,

på grund af etniske uroligheder  i den sydlige del af landet.

Nogle gange kan en missions legitimitet  være problematisk, som fx i Mexico i 2006.

Missionen og det mexicanske valginstitut

kom med en gunstig rapport  om valgforløbet,

men oppositionen hævdede,  der var omfattende svindel.

Anne Delvaux,  første spørgsmål går til dig.

Vi så rapporten. Landene føler det altid,  som om vi blander os.

Hvem bestemmer, og hvordan bestemmes  det, at vi går ind i de pågældende lande?

Beder de om det, eller er det noget andet?

Det er helt på det rene,  at vi kun kan gå ind og observere valg,

hvis vi er inviteret,  så vi blander os absolut ikke.

Desuden ville vi ikke  kunne observere valgene,

hvis døren ikke var åben for os  på alle stadier af processen.

Så landets myndigheder  skal helt sikkert invitere os indenfor.

Observatørerne skal også respektere  et adfærdskodeks,

der viser, at vi ikke er der for at påvirke  noget, men kun for at observere.

Da du ankom... Jeg vender tilbage  til spørgsmålet om indblanding.

eller følte tuneserne nogle gange,  at der blev ført tilsyn med dem?

Vi måtte svare på spørgsmål om  vores rolle og vores grund til at være der.

Nogle spurgte, hvorfor vi var der igen  så kort tid efter 2009.

Så vi måtte påpege, at vi som EU  faktisk ikke havde været der i 2009.

Dengang var det mere, at Ben Ali  inviterede visse MEP'er,

så de kunne godkende hans valg,  men det var nu ikke EU.

Faktisk gjorde vi det meget klart  på forsiden af vores hjemmeside,

at det var første gang,  at EU observerer valgene.

Da det var på det rene,  vandt vi folks tillid.

Sjovt nok blev der taget ret godt imod os.

Men der var en mærkbar spænding.  Vi blev godt modtaget,

for de ville vise os,  at de gjorde tingene ordentligt,

at de havde besluttet, at dette valg  skulle være virkelig demokratisk.

Så de var glade for at vise os,  hvad de sagde, de havde succes med.

Når man er der, viser de dig...  Jeg har den.

Tror du, at man kun ser,  hvad de selv vil vise jer?

Der er cirka 150 observatører  rundt om i landet

Hvordan organiseres det? Beslutter I,  "I morgen vil jeg ud og se på det her"?