Wolfgang Thierse, Forbundsdagens næstformand, på 20-års dagen for den tyske genforening.

Genforeningen er ikke blot en fest

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/14867840/n003-0081-da.srt

Wolfgang Thierse,  vi befinder os i Forbundsdagen,

Jeg vil gerne byde dig velkommen  til dette interview med EuroparlTV.

Konrad Adenauer sagde engang,  at tysk enhed og europæisk enhed

Har det vist sig at være sandt  her 20 år efter den tyske genforening?

Tysklands enhed  og den europæiske enhed

har været indbyrdes  forbundne processer.

Det frit valgte østtyske parlament  ønskede europæisk samling.

Det slog vi fast i den store  koalitionsaftale i marts/april 1990.

Og det blev også slået fast  i genforeningstraktaten.

Og som man kan se,  blev den tyske genforening -

med lidt forsinkelse -  fulgt af europæisk samling.

Polen, Republikken Tjekkiet, Slovakiet,  de baltiske lande, Ungarn osv.

er nu medlemmer  af Den Europæiske Union.

Tysklands forening og den europæiske  samling var den rette proces.

Og hvordan ser tingene ud  her 20 år efter genforeningen?

Willy Brandt sagde: "Hvad der hører  sammen, vokser sammen."

En forening fører ikke  til perfekt harmoni.

Når folk lever sammen,  opstår der konflikter.

Vi er nok nået  halvvejs gennem processen.

Som i så mange tilfælde er det første  skridt det sværeste,

og det andet skridt er vanskeligt,  fordi det tager så lang tid.

Efter den østtyske  økonomis sammenbrud

og en stor stigning i arbejdsløsheden  i begyndelsen af 1990'erne

skete der hurtige økonomiske fremskridt

i anden halvdel af 1990'erne  og indtil begyndelsen af nullerne.

Den økonomiske justeringsproces  er ikke gået i stå nu,

Den er stagneret, for der er en vis  dynamik i den vestlige økonomi,

og det burde gå hurtigere fremad,  men det gør det ikke.

Man skal være klar over, at den sidste  halvdel eller den sidste tredjedel -

afhængig af,  hvordan man anskuer det -

De østtyske lønninger  og pensioner er lavere,

og folk finder det uretfærdigt,  men hvem har skylden?

Har man kunnet  tilbagevise folks anklager?

Der var trods alt mange østtyskere,  der følte, at de blev kolonialiseret.

I Folkeforsamlingen i DDR  sagde jeg engang,

at det hverken var helvede  eller himlen vi tilsluttede os.

Jeg sagde, det var en glædelig proces,  men at der var mange problemer.

Jeg sagde, vi måtte være tålmodige, og  at det ville blive hårdt og kræve ofre.

Men naturligvis var der mange i  Østtyskland, der gerne ville tro,

at han ville føre dem  ind i et økonomisk paradis,

og at det ville være smertefrit.  Og det blev det ikke.

I dag kan vi se,  at der er mange problemer -

Den østtyske økonomi brød  sammen eller blev afviklet,

mange mennesker mistede deres job  eller frygtede at miste jobbet.

Så selv om mange stadig mener,  at genforeningen var det rette,

er der også nogle, der ser tilbage  på de sidste 20 år med bitterhed.

Er der - her i Berlin  eller andre steder i Tyskland -

et sted, som du synes symboliserer  den tyske genforening?

Når jeg forlader mit kontor  og går over i Rigsdagen,

krydser jeg den tidligere grænse.  Jeg tænker tit over det,

og jeg mindes alle mine år  i Østberlin,

hvor jeg kunne se Rigsdagen,  som lå på den anden side af grænsen.

Denne fællestyske parlamentsbygning,  den tidligere Reichstag,

Vi er blevet et fælles demokrati,  hvilket er meget glædeligt.