Har du lyst til en klonet bøf? Blink ser på, hvordan og hvorfor dyr bliver klonet, og spørger eksperterne, om vi virkelig ved, hvad vi får serveret.

A-Z: K for Kloning

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/15550655/J002-0081-DA.srt

Kloning betyder, at vi kan lave en kopi  af et levende væsen fra et af dets celler.

Formålet er at forbedre  kvaliteten af de dyr, der bruges til avl.

Seks ud af ti europæere  ville ikke spise mad fra kloner.

De reproducerer dyr,  ikke mennesker eller robotter.

Lad os se, hvad der sker  fra klonerne til vores middagsbord.

I teorien skal en ko befrugtes  af en tyr for at producere en kalv.

det franske nationalinstitut  for landbrugsforskning.

Det skete i den her maskine, hvor  alting er ganske småt. Nu skal I bare se.

Lad os tage to køer:  Burger og Cheese.

For at klone Burger,  en ko med ganske særlige kvaliteter,

skal vi først have alle oplysningerne om,  hvordan den er sammensat.

Vi skal også have en kønscelle:  et af Cheeses æg.

og så smeltes Cheeses æg sammen  med cellen fra Burger

Den nye celle begynder at dele sig  af sig selv. Nu er det et embryo.

Når det er tilstrækkeligt udviklet,  bliver det implanteret i Cheese.

Flere måneder senere fødes en kalv.  Det er Burger nr. 2, ikke Cheese Burger.

I Europa laver man kloning af landbrugs-  dyr på færre end 10 laboratorier.

Fødevareindustrien er interesseret  i den forskning,

der betyder, den kan vælge de dyr,  der har de bedste gener:

Dyr, der producerer mere mælk  eller har kød af højeste kvalitet.

De kan kopieres og  skabe en bedre kvægbesætning.

Ideen er at skabe eksemplariske  klonede forældre, som fx Burger nr. 2,

der kun vil blive parret  med ikke-klonede dyr.

Vi ville ikke komme til  at spise de klonede dyr.

Målet er at producere  den bedste kvægbesætning.

Fremtidens generationer  er klar til at blive spist.

Men hvordan skelner vi  en klon fra en original?

Mængden af protein  og fedt er den samme.

Kvaliteten af fedtindholdet  er den samme.

Så hvad angår produktkvaliteten,  er der ingen forskel.

USA har derfor givet grønt lys for,  at man må spise klonede dyr.

USA's fødevareadministration mener  ikke, der er risiko ved at spise kloner.

Stop! Du må ikke klone mig.  Jeg er ikke et dyr.

Hvad angår europæerne,  virker de mere varsomme.

Det er ikke skadeligt,  der er ingen ide i at forbyde det

eller sige, det vil give problemer  for forbrugerne, for det vil det ikke.

Så i EU anbefaler man ikke at spise  klonet mad, men det er nu ikke forbudt.

Parlamentet vil have, produkterne  kan spores, og at de er tydeligt mærket.

Dermed kan vi vælge, om vi vil spise  dem eller ej, men så enkelt er det ikke.

Klonede dyr ender nok ikke hos slagteren,  men det gør deres afkom måske.

I praksis kan man spore kloner  og endda deres afkom.

I teorien kan man spore  anden, tredje og fjerde generation,

men i praksis er det meget sværere,  så det er bedst at glemme det.

Men vi importerer masser af kød  fra USA, Canada og Argentina.

De lande har intet sporingssystem  for afkommet af klonede dyr.

Men husk, at det er  strengt forbudt at klone mennesker.