Vi tager til Castile-La-Mancha for at bedømme, i hvor høj grad Parlamentets nylige veto til et kontroversielt forslag om frø fra Kommissionen påvirker de lokale landmænd og frøselskaberne.

SOS: Red vores frø

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/11798952/m003-0285-da.srt

Vi tager fra Madrid  til Espinosa de Henares

i Guadalajara-provinsen,  Castile-La-Mancha.

Regionens primære afgrøder er byg,  havre, hvede, solsikkefrø og raps.

Vi tager til en frøfabrik  cirka 100 km fra Spaniens hovedstad.

Vi skal tale med  forskeren María Jesús Rojo,

der skaber de frø,  som landmændene derefter køber.

og i vores indeks er varianter,  der blev skabt som led i forskningen.

blev der i Spanien produceret  300 mio. kilo certificerede frø.

men på plenarmødet stemte  Parlamentet for at afvise det.

Plenarmødet mente, at forslaget ville  give Kommissionen for stor magt

og ikke ville give  medlemslandene spillerum

Nogle MEP'er mente desuden, at  Kommissionen ikke har vurderet virkningen,

som lovforslagene  kunne have på små virksomheder.

José Carlos, selskabets produktionschef,

forklarede os,  hvordan frøene produceres.

Vi producerer nye varianter, som skal gen-  nem en registreringsprocedure i Spanien.

Når al officiel  registreringskontrol er udført,

så vi kan opkræve royalty  i flere år på brugen af det

og dermed kan dække udgifterne  for medgået tid og omkostninger.

Her har vi så  slutproduktet af hele processen.

Det har været turen igennem  og er nu færdigpakket

havde til formål at begrænse landmænds  rettigheder til at sælge deres egne frø.

Det ville gå ud over  de mindre virksomheder.

Jeg er landmand fra en familie  med mange generationer landmænd.

Jeg kan ikke mindes,  at der har været andre erhverv i min familie.

Jeg køber normalt  kompost og nogle frø af dem.

mellem de bestræbelser,  man bruger på at producere et frø

eller at forbedre en bestemt frøvariant

og så de af os, der har og bruger dem  til at øge lønsomheden ved vores jord.

for at registrere en frøvariant  er ca. EUR 5.000.

Hvor går grænsen mellem  at beskytte mindre landmænd

Det er uacceptabelt,  at der produceres frø,

og næste dag, når varianten er til salg,  forsvinder den fra markedet,

fordi alle bytter og handler det,  og det ender på det sorte marked.

I Madrid talte vi med landbrugsforeninger  og det spanske landbrugsministerium.

Vi støtter landmændenes rettigheder  til at dyrke deres egne frø,

og vi mener, at det for enhver pris  skal forsvares i Parlamentet.

Organisationen COAG forholder  sig kritisk til Kommissionens forslag,

yderst tilpassede  til middelhavsklimaet.

De kræver specifikke forhold,  som de nordlige lande jo ikke har.

Vi mener, at Kommissionen er gået for vidt  i homogeniseringsforordningen.

UPA, foreningen for små landmænd,  understregede,

at Kommissionens forslag  giver de store virksomheder for meget magt.

Ingen landmand vil kunne producere  deres egne frø nu.

De står over for masser af problemer,  også i andelsforeningerne:

de har etableret, hvem der har retten  til at skabe frøvarianter,

og de landmænd, der ønsker  at så frøene, skal betale.

og er til fordel for store virksomheder,  som der desværre er 3-4 af.

Det spanske landbrugsministerium  mener, forslaget er unødvendigt

og skaber en konflikt,  der ellers lod til at være løst.

Intet land og ingen sektor  har bedt om det her.

Det kom fra oven  - fra Kommissionen til medlemslandene.

Det ekstra problem har været spændingen  mellem økologisk og lokalt landbrug,

der ellers var  mere eller mindre løst.

Ved at nævne det i lovudkastet  er der opstået tvivl i disse sektorer,

og det medvirkede til,  at forslaget blev afvist.

Hvordan kan interesserne  hos medlemslande,

landmænd og frøproducenter  bedst løses?

Landmændene er ikke ret klar over den  rolle, de har i generisk forbedring,

og det arbejde, vi som frøforskere,  spiller, er en meget vigtig rolle.

Landmænd vil have nye,  mere produktive og resistente varianter.

Ikke at jeg en stor grøn aktivist,  men der er brug for os alle.

Ingen skal have hele magten.  Der skal være balance i tingene.

Lad os samle fagforeninger,  frøforeninger, ministeriet

og også slutkunderne  for at tale om det og sige:

Det er ikke sådan, at I som landmænd  har alle rettighederne.

Det gør jeg også som frøproducent,  som ham her og som slutbrugeren.

Spanien er bagud. Der er ingen forskning,  og ingen vil bruge penge på det.

Hvad vil der nu ske efter Parlamentets  afvisning af Kommissionens forslag?

Det er op til Rådet,  der følger sambeslutningsproceduren.

om at komme med  en række ændringsforslag.

For mindre landmænd, der fx  lever af 2-300 hektarer,

bør dette naturligvis  ikke påvirke dem.

Julian håber ikke,  der sker en lovændring,

og at der vil være beskyttelse for små  landmænd som ham selv og hans familie,

der har brugt hele deres liv  på at arbejde i marken.