I november, kan turister i Berlin få glæden af at overvære årsdagen for Berlinmurens fald, men det samme vil ikke være tilfældet for de turister, der besøger de såkaldte fredslinjer i Nordirland. De barrierer, der blev bygget i 1970'erne for at adskille d

Reportage: Murer og fred i Nordirland

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/15213661/M003-0006-DA.srt

Over 60 fredsmure skiller de   nationalistiske og protestantiske samfund

i Nordirland,   men i modsætning til Berlinmuren,

der faldt for 20 år siden,   ønsker irerne at beholde disse murer.

Det er den eneste måde vi kan føle os   sikre på i dette splittede samfund.

bærer virkeligheden i landet   præg af mistro og frygt.

Disse murer bliver ikke revet ned   med det samme.

Du kunne ikke sove trygt om natten,   uden at nogen kravlede over hegnet,

eller uden, at din bil   og dine vinduer blev smadret.

Da der blev givet grønt lys til hegnet,   drog vi et lettelsens suk.

Caroline og Mary ønsker at være   anonyme, da de frygter hævnakter.

For enden af en lille forstadshave   står et stålhegn på næsten 8 meter.

Efter benzinbomber og sten,   krævede Belfasts beboere et hegn.

Nogle gange er vi bange for   at gå ud om natten,

eller at gå i butikker af frygt for overfald.

Forskellen mellem hegnene her,   og dem i Berlin eller på Cypern,

Den protestantiske enklave i det natio-   nalistiske område har oplevet megen vold.

Samfundene kan godt lide   at vise deres loyalitet,

men det kræver mere end blot flagning   at bo her i området.

Huse blev brændt ned gentagne gange,   så de nye huse har brandsikre tage,

De nyder den sikkerhed,   som hegnene giver.

Murene afgrænser nærmest Belfast.   De nyeste mure er mindre militaristiske,

men de gamle knejser stadig   langs 'Newtonards Road'.

Bagved står Wolf Shipyard's og Harland's   kraner, der havde 34.000 ansatte.

"Titanic blev bygget her",   siger de lokale stolt,

der hvor de protestantiske   og nationalistiske områder mødes.

Han fornemmer, at den fjendtlige   holdning langsomt ændrer sig.

Før urolighederne kom de fint overens,   og nogle gør stadig.

F.eks. kom en ældre dame   på omkring 80 år engang herind,

og pludselig genkendte hun én   hun kendte førhen, og så falder de i snak.

Turister kommer for at se hegnene,   og har deres egen mening om dem

men det kan de lokale ikke lide,   og nogen har skrevet "få jeres egen mur"!

De mener ikke, at uoutsidere   kan forstå det, og de har sikkert ret.

Alexandra Park var engang   en blomstrende del af Belfast,

og hjemsted for rige jødiske familier,   og Israels 6. præsident Chaim Herzog

blev født i dette område.   I dag er parken delt i to.

De unge opfordres til had   af deres søskende og venner.

Færre end 3 % går i skoler   med blandede trossamfund.

Visse politikere ønsker at rive murerne   ned, men det bliver en lang proces.

Set fra samfundets side   ønsker vi at understrege,

at de folk, der lever omkring murerne   er de vigtigste.

såvel som den fysiske nedrivning   af murerne.

Protestantiske Connor Maskey   indrømmer at have udøvet vold,

da han var yngre,   og Jim Potts talte for protestanterne

under en voldelig konflikt om passage   gennem protestantiske 'Upper Ardoyne'

til den nærtliggende katolske skole Hellig   Kors i 2001 - nu arbejder de for fred.

For det første ønsker vi fred, men også   lighed og respekt blandt mennesker.

Vejen frem er grundlæggelsen af det   arbejde, som vore børn vil fortsætte.

Belfast bliver stadigt mere fremgangsrigt   siden optøjerne stoppede,

og regeringen med DUP/Sinn Féin   tog kontrollen.

Der bygges nye bygninger overalt,   de gamle bliver renoveret,

og tegnene på de dårlige tider fjernes.

Det er en renere, lysere by, men udenfor   centrum er gaderne meget tomme.

Tidligere paramilitære beskyldes for   den seneste bølge af kriminalitet og vold,

mens dagens terrorister mangler folkets   støtte - men murerne bliver stående.

Det nationalistiske samfund er vokset   af demografiske årsager,

Når nationalistiske familier   flytter til protestantiske områder

Folket ønsker ikke,   at disse mure rives ned.

De folk der lever omkring dem   ønsker dem.

Murerne er desværre nødvendige for   at give beboerne fred og sikkerhed.

Vi ønsker ikke at hegnet rives ned,   vi har brug for en stødpudezone.

Vore huse står med bagsiden til   hinanden, så vi har ingen sikkerhed.

Hegnet gør det muligt for os   at blive boende.

På 'Halliday’s Road' i det hårdkogte   'Tiger’s Bay' er klokken 17.30,

og denne port lukkes,   De lokale bagatelliserer det,

men det er her kommunikationen   på gadeniveau slutter.