Tyve år efter Berlinmurens fald, fører Berlins borgere EuroparlTv gennem byens gader og beretter om livet langs Muren.

Reportage: Livet langs Berlinmuren

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/15030507/M003-0014-DA.srt

EuroparlTV tog til Tyskland   20 år efter Berlinmurens fald.

Vi blev vist rundt af eksperter,   der kendte det opdelte Berlin.

Olaf Briese tager os med en gade,   der gik langs Muren.

Annett Gröschner ser tilbage   på sit liv i sin bydel.

Min familiehistorie er stærkt knyttet   til Tysklands splittelse.

Herfra plejede jeg   at vinke til min bedstemor,

der stod langt fra os på den anden side   og vinkede tilbage til os.

indså folk ikke, at vi ville blive splittet   af en mur de kommende 28 år.

I begyndelsen troede folk,   at det ville være ovre i løbet af 3 dage.

Olaf Briese er forsker   ved Det Frie Universitet i Berlin.

Som filosof   er han meget interesseret i Muren.

én af Berlins mest berømte gader,   fordi den løb langs Muren.

Her er stedet, hvor Berlinmurens   første offer døde den 22. august 1961.

En kvinde ved navn Ida Siekmann,   der forsøgte at flygte gennem et vindue.

Der var spredt madrasser ud over   fortovet, men hun blev hårdt såret.

Annett Gröschner blev født   efter Muren blev opført i 1964.

Hun blev konfronteret med Muren,   da hun som 19-årig flyttede til Østberlin.

For 10 år siden   udgav Annett en bog om sin bydel.

Folk forsøgte hele tiden at flygte til vest   ved hjælp af balloner eller drager.

Hvis nogen gik på taget,   blev der sendt et signal til vagttårnet,

og vedkommende ville blive arresteret   med det samme.

Det var strengt forbudt at gå på tagene.

Hele hjørnet her, lejlighederne i stuen   og på første etage var lukket.

En kvinde, der flygtede til vesten i 1958,   og som ville have sin ejendele med,

skilte alle sine ejendele ad, og fragtede   dem lidt efter lidt i en banevogn.

Hun lånte naboernes baby   og krydsede grænsen hver eneste dag,

og transporterede således   sine personlige ejendele til vesten.

Det var meget modigt. Hvis hun   var blevet fanget, var hun blevet fængslet.

Her fandt en begivenhed sted,   der skabte avisoverskrifter i hele verden.

Grænsevagten   Conrad Schumann flygtede

to dage efter opførelsen   af Berlinmuren blev påbegyndt.

Med sin flugt viste han,   at selv grænsevagterne,

der skulle sikre grænsen med våben,   også var imod Muren.

løb én af de 20 til 30   underjordiske flugttunneller,

der var blevet gravet   under Bernauer Strasse.

Denne tunnel ledte ud   til Schoenholzer Strasse nummer 7.

I 1962 lykkedes det 29 personer   at flygte til vesten gennem tunnellen.

Annett Gröschner's bog,   er et bevaret stykke af Muren,