Efter flere års dødvande, indvilliger Slovenien nu i at bane vejen for Kroatiens EU-medlemskab. Stridspunktet har været adgangen til Piranbugten efter opbruddet i det Tidligere Jugoslavien, der efterlod en noget kaotisk grænseplan til de nye medlemsstater

Reportage: Det slovenske tidevand skyller ind over Kroatien

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/14501380/P004-91001-002-DA.srt

Slovenien trak sit veto tilbage   efter et års dødvande.

Kroatien kan nu genoptage   tiltrædelsesforhandlinger med EU.

Sagens kerne er striden   om Sloveniens adgang til havet

på grænsen mellem Kroatien   og Slovenien.

Her er en reportage   direkte fra Piranbugten.

Drago og Darja Marojevič   er fiskere fra Slovenien.

Efter et års strid med Kroatien,   håber de, at konflikten om Piranbugten

blev søgrænsen mellem Slovenien   og Kroatien ikke trukket op.

Slovenien blokerede for   Kroatiens optagelse i EU.

Hele kysten var slovensk.   Nu siger de, den tilhører Kroatien.

Indtil for få år siden opstod der   tit uenigheder mellem fiskerne.

De kæmpede om de   bedste fiskepladser i bugten.

De afbrød vores radar.   Vi kunne ikke finde vores net.

For nogle måneder   siden holdt disse ting op.

Det sker ikke så ofte længere.   Det er politikerne

eller politiet, der presser dem til at stoppe.

I Savudrija,   på den anden side af bugten,

giver fiskeren Ezio Kocijančić   den slovenske regering skylden.

Vi har ikke et problem med de slovenske   fiskere, der fisker i vore farvande,

for det er et politisk problem, og når der   skal være valg giver det altid problemer.

Den slovenske historiker,   Salvatore Žitko, forklarer hvordan

grænserne mellem   den tidligere Jugoslaviske republikker

i 1991 blev til juridiske grænser   mellem uafhængige stater

fordi den giver dem direkte   adgang til det åbne hav.

Slovenien hævder, at de vil miste   deres adgang til internationalt farvand,

da de skal krydse   italiensk eller kroatisk farvand.

Journalisten Boris Suligoj giver   os sin vurdering fra havnen i Koper.

Slovenien ville miste 1/3 af det område,   der tilhørte landet under Jugoslavien.

Kroatien ville ikke lide   noget strategisk tab.

Mange kroater opfatter   Sloveniens holdning som afpresning.

Det er tilfældet for Danilo Latin   fra Savudrija.

Hvorfor ydmyge et menneske   eller et land,

Enten er vi jævnbyrdige,   eller også kan vi lige så godt droppe det.

Den tidligere kroatiske ambassadør   i Italien tilføjer:

Det er et spørgsmål,   der kan afgøres i henhold til national ret,

med udgangspunkt i den konvention   begge lande har ratificeret.

Men tættere bånd mellem   Kroatien og EU er en anden sag.

Slovenerne har indvilliget i at genoptage   forhandlingerne mellem Kroatien og EU.

Den 2. oktober påbegyndte de 6 nye   kapitler i forhandlingerne.

Sagen om Piranbugten   skal løses separat.

Nu gør de begge dele, lader Kroatien   og EU arbejde med forhandlingerne

og prøver at finde en løsning   på problemet med Piranbugten

Grænseproblemet   vil ikke forstyrre forhandlingerne.

De løser det på en meget europæisk   måde, og det kører på skinner.

Istrien er delt mellem Kroatien   og Slovenien.

Næsten hele regionens befolkning   taler italiensk som deres andet sprog.

Det er politik,   det er vi faktisk ligeglade med.

Vi ønsker ikke et eneste   stykke kroatisk jord, kun adgang til havet.

Grænsestriden har tiltrukket mediernes   opmærksomhed pga. sære situationer.

blot få meter fra grænsen.   Men han påstår, at det ligger i Slovenien.

Mlini, Buzini, Skrile og Skudelini er fire   kroatiske byer ved den slovenske grænse.

De blev forsidestof, da Slovenien   krævede suverænitet over dem.

De der kommer fra...   De har en anden holdning.

Det er på tide, at det løser dette problem,   da de spreder had blandt befolkningen,

Tingene går under alle omstædigheder   så godt for EU.

Jeg mener ikke,   vi burde tiltræde EU lige nu.

Vi bør klare vore egne problemer først.

Man debatterer stadig for   at løse striden.

sagde i starten i september,   at Kroatiens tiltrædelsesforhandlinger

kan afsluttes i første halvdel af 2010.

Indtil videre vil kroater og slovenere   stadig stå i kø ved grænseovergangene