EU's Citizen Action Service forklarer borgerinitiativet.

7 Dage: Et blik på 2011. I dette specialprogram ser Paolo De Castro tilbage på 2011, og Elisabeth Lasky fra

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/15800890/M004-0015-DA16.srt

Goddag og velkommen  til "7 dage i Europa".

Dette er årets sidste program,  så vi ser tilbage på 2011.

Paolo De Castro er her  for at hjælpe mig. Goddag.

og medlem af gruppen  af socialdemokrater,

men du er først og fremmest ekspert  i EU-forhold.

Før vi begynder at se på det,  der har karakteriseret året,

tager vi en gang hurtige  ja og nej spørgsmål.

Bliver 2012 værre?  -Det håber jeg ikke.

Er det for sent at redde eurozonen?  -Nej.

Ved du, hvordan markederne kan beroliges?  -Mere tillid...

Vil et mere sammenhængende skattesystem  og arbejdsmarked være godt?

Bør Centralbanken trykke flere penge  for at berolige markederne?

Får Italien brug for  en international redningsplan?

Risikerer krisen at ødelægge ting,  som den fælles landbrugspolitik?

Kan genetisk modificerede organismer  give os fødevarer i fremtiden?

Tiden er gået. Vi må tage  resten af spørgsmålene senere.

Men inden vi indleder diskussionen,  har vi aftalt at tale om et emne,

der har været centralt  for dette Parlament.

står den økonomiske og finansielle krise  som en klar vinder siden valget i 2009.

Målet har altid været at rette op  på situationen og undgå fremtidige kriser.

Lad os se på vedtagelsen  af pakken til økonomisk styring.

Den kaldes også "six pack".  Disse seks nye love blev endelig vedtaget

Det er første gang, EP deltog i definitionen  af regler for den fælles valuta,

og forhandlede på lige fod med Rådet,  der repræsenterer medlemslandene.

Sylvie Goulard, der har styret  denne sag fra starten, forklarer.

Vi ville tage ved lære af de problemer  lande som Grækenland oplevede.

De havde for stor gæld,  så vi ville have mere disciplin.

Vi prøvede at tage ved lære af det,  der skete i Spanien og Irland,

men hvor ejendomsboblen  førte til for stor privatgæld.

Der var allerede kriterier for styring  af EU's økonomi som Stabilitetspagten,

der styrer offentlige underskud  og statsgæld.

Men der var brug for nye måder til at lægge  pres på dem, der bryder reglerne.

Vi havde en ide om, at vi skulle  reagere strengere på forhånd.

Når Kommissionen siger, der er noget galt,  skal vi automatisk sikre det.

Pagten skulle derfor revideres  med bedre forebyggelsesmekanismer,

der tillader Kommissionen at verificere  landenes budgetter,

og har modforanstaltninger  mod dem, der bryder reglerne.

Når Kommissionen siger,  der er noget galt,

skal medlemslandet  kunne forsvare sig i EP.

Vil tingene ændre sig med et nyt arsenal  af tiltag? Nogle tvivler.

Vi mente, at nogle af elementerne  i six packen var socialt skæve.

Vi er for budgetdisciplin,  det står helt klart.

Vi er også parat til at acceptere  nedskæringer, men hvilken slags?

Paolo De Castro,  som dette indslag viser,

hvis vi skulle opsummere 2011 i et ord,  ville ordet være "krise".

Lad mig spørge dig, som en EU-kender,  der har været med længe,

havde vi handlet før, kunne vi så have  hindret eurozonens krise i at sprede sig,

eller var det noget,  vi skulle igennem?

Ja, afgjort.  Vi turde ikke reagere for hurtigt,

fordi vi for kortsigtet så på problemerne  som nationale interesser.

Vi bør se på krisen, som et unikt problem,  men også som en unik mulighed,

fordi vi kun kan løse det  gennem samarbejde.

Det er ikke enkeltlandes problem,  det er Europas.

Har det, der er gjort til nu...  Du har stemt for forskellige vigtige ting,

six packen, flere automatiske sanktioner,  tilbageholdenhed...

Er det her...  -Et skridt fremad, men ikke nok.

Vi må indse, at vi har brug for  et mere sammenhængende Europa.

Det var en stor udfordring at skabe euroen

for de, der var modige nok til at lancere  dette ekstraordinære værktøj,

uden en fælles monetær  eller økonomisk politik.

Krisen presser os til  at fuldføre rejsen,

og vi må kunne give fremtidige  generationer løsningsmodeller

for et kontinent, der kun kan løse  de problemer, vi står overfor, i forening.

Den eneste reservation i forhold  til disse skridt,

jeg spørger dig om  den økonomiske union senere,

er, at to eller tre lande  tager beslutningerne,

og at fællesskab betyder ikke tab  af suverænitet...

Det er en vision om en mellemstatslig  europæisk politik.

Det er derfor,  vi har brug for et stærkere EP,

en mere europæisk, mere fælles,  mindre mellemstatslig vision.

Vi opfandt ideen om fællesskab,  men vi lægger afstand til den,

uden at indse, at det er i  de enkelte landes egen interesse.

En vision, begrænset til et enkelt land,

hindrer os i at bevæge fremad,  som vi gjorde tidligere.

En økonomisk union med 26 lande?  Er det ikke kun en drøm?

Vi må gøre tingene langsomt.  Vi kan ikke gøre alt på en gang.

Men jeg tror, at krisen viser os,  at vi har brug for fælles løsninger.