Den blev anklaget for korruption, magtmisbrug og svig, så Santers Kommission smed håndklædet i ringen den 15. marts 1999. Vi ser tilbage på begivenhederne og undersøger Parlamentets rolle i Kommissionens fratrædelse.

Historie: Santer-Kommissionens fald

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/13765484/V001-0004-DA.srt

Kommissionens medlemmer   har enstemmigt besluttet -

- at indgive deres kollektive fratrædelse.

Således anerkender Kommissionen   sit ansvar.

Den 15. marts 1999, efter en fældende   rapport af uafhængige eksperter -

- og med en trussel   om et mistillidsvotum fra MEP'erne -

Flere kommissærer   blev beskyldt for svindel, -

- og særligt den franske forsknings-   kommissær Edith Cresson.

Hun blev beskyldt for magtmisbrug   og for at give en ven et job -

- som videnskabelig rådgiver;   en post, der ikke fandtes.

Cresson havde givet meget vigtige,   velbetalte kontrakter til slægtninge, -

- på en måde, der var hverken åben   eller gennemsigtig.

Den finansielle skandale brød først   og fremmest løs i Kommissionen -

- da en embedsmand lækkede   en meget kritisk rapport.

Pressen fik fat i historien og gjorde det   umuligt at lægge låg på skandalen.

På det tidspunkt   blev enhver hvisken til sladder.

De europæiske institutioner   blev endevendt i undersøgelser, -

- hvor vennetjenester,   svig og korruption var udbredt.

For første gang angreb Parlamentet   Kommissionen frontalt.

Skandalen voksede   gennem budgetkontroludvalget.

- afklarede Parlamentets rolle   som politisk magt i EU.

Parlamentet hævdede sig   som en sand lovgivningsmagt.

Man havde altid troet,   at Parlamentet kun var en snakkebutik, -

- og at kun Rådet havde lovgivnings-   beføjelser - men det ændrede sig.

Parlamentets forbindelser   til Kommissionen ændrede sig.

Fra det tidspunkt blev de parlamentariske   høringer af kommissærer -

Kommissionen begyndte at mærke   - som Traktaten havde fastlagt -

- at den blev kontrolleret af Parlamentet.

Denne skandale udløste også   oprettelsen af OLAF.

Siden 1999   har OLAF været ansvarlig for -

- at holde øje   med EU's finansielle transaktioner.

I 2007 anerkendte   EF-Domstolen endelig,-

- at den tidligere   franske premierminister -

- ikke havde levet op   til sit ansvar som kommissær.

efter den belgiske domstols   efterforskning, pga. mangel på beviser.