Kroatien ser ud til at blive det 28. medlemsland i Unionen, men hvornår kan landet tiltræde? Hvilke problemer skal stadig løses? Og hvem står derefter næst i rækken? Vi diskuterer fremtidens EU-udvidelser med et medlem af Europa-Parlamentet, Elmar Brok, o

EU i Fokus: Den næste i EU-rækken

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/15064338/M001-0010-DA.srt

Velkommen til EU i Fokus!   Efter Sloveniens et år lange veto

har Kroatien indledt forhandlinger   om medlemskab af EU.

Landet er næsten parat til   at blive medlem af klubben,

men nogle problemer,   såsom retssystemet, skal udredes.

Vil alle Balkan-landene få lov   at blive medlem efter Kroatien,

Hvad sker der med Tyrkiet og Island,   der lige har søgt om medlemskab?

For at diskutere Kroatiens tiltrædelse   og EU-udvidelsen generelt

har jeg fået besøg af Elmar Brok,   der kommer fra Tyskland

og sidder i Det Europæiske   Folkepartis Gruppe.

der lige er kommet fra Kroatien   og er medlem af parlamentet.

For lige at opsummere,   så blokerede Slovenien, et naboland,

fordi de ville udrede   en strid om Piranbugten

Sidste september indvilligede begge   regeringer i at genåbne forhandlingerne

og samtidig i at diskutere   problemet om Piranbugten.

Kan vi sige, det er løst?   Og hvis det er, hvordan?

Men det var som en tåge.   Der er ting, man ikke ser pga. tågen.

Når tågen forsvinder, ser man andre ting.

Vi underskrev en voldgiftsaftale   i Stockholm den 4. november,

og vi ratificerede aftalen   i det kroatiske parlament.

Vi synes, at aftalen er   acceptabel for fremtiden.

Den har banet vejen for   fremtidige forhandlinger.

De diskuterer, om de skal   holde en afstemning om det.

Men vi er enige om,   at en voldgiftsaftale er acceptabel,

Elmar Brok, mener du, at Kroatien   snart kan blive medlem af EU?

at forhandlingerne   kan afsluttes i 2010.

Jeg håber, at bilaterale problemer   ikke vil spille den store rolle.

Som vi overbeviste Italien   i debatten om Sloveniens tiltrædelse.

Slovenien bør indtage den   samme attitude som Italien,

og bør finde en løsning, for sådan   et bilateralt problem skal ikke

Der er stadig nogle problemer,   især omkring retssystemet.

Der er problemer. Hvor langt er vi   nået med de svære emner?

Jeg spørger Jerko Rošin først   og så Elmar Brok.

Vi gør vores bedste   for at løse problemerne

og åbne de to kapitler,   der endnu ikke er blevet åbnet.

nogle er tæt på at blive afsluttet,   og nogle bliver åbnet nu.

Men sådan et emne som retssystemet   bliver nok det sværeste.

Elmar Brok, mener du, at EU bør være   strengere på dette område denne gang?

Rumænien og Bulgarien   er omsider kommet med,

men ikke alle uretfærdighederne   er blevet løst.

Vi bør være strengere.   Det er lektien fra den sidste udvidelse.

Landet bør, ikke kun for medlemskabets,   men også for sin egen udviklings skyld,

have et velfungerende   administrativt og juridisk system.

Det er meget vigtigt,   ikke kun for EU's skyld,

Derfor tror jeg   på indstillingen fra Kroatiens regering,

som har sagt: "Vi vil gøre vores bedste   for at nå det mål."

Så det er ikke noget negativt budskab   for forhandlingerne næste år.

Ja, vi må selv sørge for det.   Jeg er enig.

Men når det gælder vigtige reformer   såsom et lands retssystem,

behøver man lang tid til at ændre   mentaliteten, ikke kun lovene.

Det er ikke et spørgsmål om tid,   men om hvorvidt folk er i stand til det.

Og om man har folk nok   til at tage sig af problemet,

Den handler om   to typer mennesker i Kroatien.

Den ene går ind for medlemskab af EU,   og den anden er imod det.

Det er en reportage af   Hugues Wajnsztok.

25-årige Emina er medlem af   et foreningsnetværk,

der vil fremme unges   rettigheder i Kroatien.

Han fører kampagne for   forsoningen af folk i sit land.

Men EU-skepsissen vokser.   -Jeg går ind for et medlemskab af EU.

Juraj fører os til byen Vukovar   i det nordøstlige Kroatien.

Byen har stadig ar efter krigen   mellem serbere og kroater i 1990'erne.

Vukovar er kendt for   de voldelige handlinger, der skete her.

har kroatere og serbere levet   i en usikker sameksistens.

Vukovars serbere anbringes   i en slags ghetto,

ikke en fysisk ghetto,   men snarere en sindstilstand.

Kroatere og serbere er opdelt   fra børnehavealderen i Vukovar.

Juraj har ført kampagne for   en blandet skole i byen siden 2003.

Her skulle skolen ligge,   som han har kæmpet så hårdt for.

Et sted hvor børn fra alle etniske grupper   ville dele klasseværelse,

hvilket endnu ikke er tilfældet i Vukovar.

Hvis vi vil have et velfungerende   samfund, skal folk arbejde sammen,

kende hinanden og have venner   på tværs af de etniske grænser.

Det er ikke kun et symbolsk behov,   men et ægte behov

for et velfungerende samfund,   der gerne vil integreres.

For denne forsoningsaktivist,   ville Kroatiens tiltrædelse af EU

og de europæiske værdier sende   et stærkt signal til Kroatiens politikere.

EU bør sende et klarere budskab   til den kroatiske regering.

Hvis man vil integreres i udlandet   skal ens eget land integreres først.

Nogle gange vil kroatiske politikere   gerne integreres i EU,

mens de samtidig taler for opdeling   som i Vukovar.