Krigsherrenes motiver er ikke ideologi eller etniske spændinger, men jagten på penge og kontrollen over ressourcer. EU yder vital hjælp, men kan politikerne svare igen på den utraditionelle krigsførelse?

EU i Fokus: Jagten efter olie bag krig i Afrika

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/15379892/m001-0044-da.srt

er voldtægt blevet det våben,  der skal svække fjenden under krig,

for Afrikas kvinder  forsørger ofte en familie.

Samfundet lider, for i tillæg til volden

udstødes kvinderne  også af deres samfund.

Hvad gør Europa ved barbariet  i visse dele af Afrika?

Er der en måde,  hvorpå vi kan undgå konflikt?

Det debatterer vi med vores gæster,  og vi har en rapport fra det østlige DRC.

Mine gæster, der i dag skal diskutere  konflikterne i Afrika, er

Maëva Custinne fra det interregionale  forum for kvinder i Congo,

Louis Michel fra  gruppen af liberale og demokrater,

leder af GRIP, Group for Research and  Information on Peace and Security,

og Alain Deletroz fra Den  Internationale Krisegruppe. Velkommen.

Før vi starter, skal vi se en rapport fra  Stefano Valentino, der tog til øst-DRC.

Gruppevoldtægt er udbredt blandt militsen  og illegale, bevæbnede grupper

Formålet er at destabilisere oppositionen,

ydmyge og isolere dem  og vinde territorium.

Kvinderne i denne del af Afrika er  de første ofre i den endeløse konflikt.

Heal Africa er det største center  for kvindelige voldtægtsofre.

Vi giver psykologisk og social hjælp  til ofrene for seksuelle overgreb.

Vi skal give dem "kitpep" inden 72 timer.

Det er medicin, der forhindrer  infektion fra kønssygdomme

Efter det rent sundhedsmæssige  sørger vi for transport,

der tager dem tilbage til deres landsbyer.

Men nogle kvinder siger: "Jeg vil ikke,  for jeg ved ikke, om nogen vil passe mig."

Blandt de indlagte  er en ung, forældreløs pige på 17.

Vi har sløret hendes ansigt  af sikkerhedshensyn.

Hendes datter, Daniela, fra starten af  december, er resultatet af en voldtægt

mødte hun ukendte, bevæbnede mænd,  der voldtog hende.

Hun er bange for at tage til Masisi,  da forbryderne stadig er der.

Vi har allerede afsluttet et projekt  i samarbejde med EU.

ikke blot lægge vægt  på medicin eller udstyr,

men også på rehabilitering og  rekonstruktion af visse strukturer.

EU giver EUR 2,5 mio.  i 2011 til det østlige DRC,

men hjælpen er til medicindistribution  og ikke hospitalsbygninger.

Vi tager til Kinshasa,  hovedstaden i Congo.

Afrikansk-caribiske-stillehavsgrupper  møder repræsentanter fra Parlamentet.

MEP Louis Michel er næstformand for  den fælles parlamentariske forsamling.

AVS-EU-forsamlingen  har gjort det til sit primære fokus.

Har de sikkerhedmidlerne  til at sikre kvindernes sikkerhed?

Vi forlader AVS-EU-forsamlingen med  Louis Michel, der tager os til Lembe,

et af de fattigste steder i Kinshasa  og hjem for ngo'en,

Association Pour l'Integrité de la Mère  et de l'Enfant.

Ngo'en vil hjælpe voldtægtsofre  med at få medicinsk og juridisk hjælp.

Formanden Elise Mukadi  byder os velkommen.

Hvor mange kvinder,  piger og børn passer I på?

Jeg troede, det i øst ville være nyttigt  at have tilflugtssteder,

Lige nu er det værste,  at ingen bliver straffet.

Man kan ikke bare anskue  det fra et medicinsk synspunkt

og glemme det juridiske.  Man skal se det hele samlet.

Det første, man skal gøre,  er at kunne lytte.

Folk skal gradvist give slip på alt det onde.

Ifølge FN's kontor for humanitær hjælps  seneste rapport

bliver 160 kvinder voldtaget  hver uge i den østlige provins, Kivu.

Louis Michel,  du er kommet tilbage fra DRC.

at det største problem i øjeblikket er,  at forbryderne ikke bliver straffet.

Betyder straffriheden,  at man ikke kan etablere sikkerhed?

Det betyder, at dem, der voldtager,  bruger det som krigsvåben,

men også fordi de  simpelthen er perverterede.

Det store problem p.t. er,  at mange af voldtægterne ikke straffes.

Kvinderne kan ikke frit eller let  vidne nogen steder.

Det virker efter min mening  afskrækkende. Der er ingen steder.

om de lande, der er lande,  nationer og folk, men ikke stater.

Problemet i DRC er at opbygge en stat  med alle en stats funktioner.

Maëva Custinne,  du kommer fra øst-DRC.

investeres der mere nødhjælp  i at uddanne politi

og skabe et retssystem,  som Michel sagde.

Kvinderne står i den position,  at når de er blevet rehabiliteret,

Det kan være en god ide at sikre,  at ordningen yder hjælp

til de kvinder, der vil genintegreres  i form af uddannelse.

bruges 1 % af pengene næste år  på reintegration

og 71 % på medicinsk, psykologisk  og social støtte.

Lægerne siger:  "Nej, vi skal bruge hospitaler."

Michel, du siger,  at alt stadig skal oprettes.

Hvordan kan vi håbe,  at loven vil være i stand til det?

Lægerne har ret.  De mangler infrastruktur.

Men først skal de sørge for,  at der er tilstrækkelig sikkerhed,

at infrastrukturen  ikke ødelægges igen med det samme.

Der er problemer med infrastrukturen,  kommunikation og veje i DRC.

Der skal ikke kun tilvejebringes  materiel infrastruktur.