Formandsposterne i Kommisissionen og Parlametet er på plads, og Sajjad Karim fortryder en forpasset mulighed, og Sylvia-Yvonne Kaufmann fejrer en sejr for demokratiet.

Eksemplarisk demokrati eller luskede underhåndsaftaler?

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/11828137/n003-0302-da.srt

Martin Schulz er den første EU-  parlamentsformand, der er blevet genvalgt,

og der er kun én hindring mere  mellem Jean-Claude Juncker

EU's topposter bliver besat en efter en.

Men der er stadig debat om, hvorvidt  processen nu også er demokratisk.

Vi spurgte det tyske MEP  Sylvia-Yvonne Kaufmann

og det britiske MEP Sajjad Karim,  hvad de kalder allokeringen af topposter,

dvs. "demokratisk" eller  "aftaler bag lukkede døre",

"underhåndsaftaler",  som briterne kalder det.

Det er vigtigt,  at vælgerne ved EU-valget ved,

hvem der overtager posten  som kommissionsformand.

Og jeg kan sige, at det under det tyske valg  var et meget omtalt emne,

hvem der ville støtte hvem  - og naturligvis hvilket parti.

Alt er, som det plejer.  Det er opretholdelse af status quo.

Det er alle Europas gamle rotter,  der samles

og sørger for, at vi ikke reagerer på,  hvad europæerne har bedt om,

og jeg frygter reformagendaen.  Vi må stramme os endnu mere an

for at levere den type ændringer,  som folk i Europa

Man havde valget om at vælge en førende  kandidat som kommissionsformand.

Vi har helt fra start  gjort det indlysende klart,

Derfor fremlagde ECR ikke  en spidskandidat under EU-valget.

Jeg tror også, valget repræsenterer  en slags gennembrud.

Ved det næste EU-valg vil vi se,  at nomineringen af kandidater

måske tages lidt mere alvorligt  af visse partigrupper

frem for at tro,  at det er det spil for galleriet,

som nogle af dem efter min mening  lagde for dagen.

foreslår stats- og regeringsoverhoveder  kandidaten.

Vi har holdt fast i,  at "traktaten skal følges".

Ifølge traktaten står det klart, at Rådet  skal komme med et navn,

idet der tages højde for  resultaterne af parlamentsvalget

I dag har der  i det mindste været en god debat,

og folk i Europa har hørt om kandidaturet,  kandidaturets troværdighed,

og hvorvidt det har været  en åben proces eller ej.

Så på mellemlangt til langt sigt  er det godt for EU.

Ja, Rådet kom med et forslag,  som traktaten foreskriver,

men de var kloge nok til  at anerkende valgresultaterne.

Vi har førende kandidater,  og EPP vandt - desværre -

til at pege på  en EU-kommissionsformand.

Rådets fornemmeste post  bliver snart besat.

Jeg synes,  der er stort behov for ændringer i Rådet.

Parlamentet arbejder  med stor gennemsigtighed.

Gid der var større  gennemsigtighed i Rådet.

Vi må blive ved med at debattere det  med Rådet og Det Europæiske Råd.

Nu skal debatten række  længere end personlighederne.

Nu skal vi koncentrere os om,  hvad der skal på det program,

Derfor må vi følge  Rådets konklusioner,

de vigtige konklusioner,  som man er nået frem til.

Jeg er glad for, at vi,  der hører til reformisterne,

i dag har fået meget af det, vi vil have,  inkorporeret i reformprogrammet.

Så lad os først koncentrere os om  programmet og ikke personlighederne.

Føles det nogle gange, som om det ikke  er alt, der besluttes i Bruxelles?

Der er nok ingen,  der følger europæisk politik i dag,

der ikke ved præcis,  hvor beslutningerne tages.

Det er snævert fokuserede beslutninger,

der fokuserer på  et bestemt syn i Europa.

Faktisk kan man ikke skabe  nogen form for Europa,

Vores borgere har sendt os et klart budskat  ved netop dette valg om,

At sige: "Vi fortsætter,  og I får mere af samme skuffe."

"Vi bevarer status quo.  Hvad I siger og ønsker, er lige meget."

De enkelte regeringer  i det 28 medlemslande

skal også diskutere  medarbejderrelaterede emner.

Som sagt har Rådet  ret til at stille forslag,

dvs. Parlamentet på den ene side  og regeringen på den anden

sammen etablerer en proces, der  i sidste ende afspejler borgernes ønsker.