"Lovløshed og Berlinmuren" - den tidligere litauiske præsident og nuværende MEP Vytautas Landsbergis siger, at den sovjetiske arv lever videre i et todelt Europa.

Interviewet: Europa skal undslippe den sovjetiske arv

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/14860264/N003-0005-DA.srt

I dag ser vi tilbage på   Europas nyere historie

sammen med en,   der var med til at skabe den.

Det er 20 år siden symbolet på et   delt kontinent faldt - Berlin-muren.

Min gæst er Vytautas Landsbergis,   Litauens første statsoverhoved

og medstifter af Sąjūdis-bevægelsen,   der frigjorde sit land og folk

fra Sovjetunionens greb og   indførte frihed og demokrati.

Før han blev politiker var han   professor i musik og koncertpianist.

Vytautas Landsbergis,   velkommen til EuroparlTV.

Lad mig først sige et par ting om Muren.

Muren opfattes tit som   en konstruktion i Berlin.

for den skillelinje, sejrsherrerne   i 2. Verdenskrig blev enige om...

Den anbragte den   vestlige del af begge lande

blandt de demokratiske retsstater,   der fandtes i det vestlige Europa,

mens den østlige del blev overladt til   den form for fuldstændig retsløshed

der herskede i det   totalitære sovjetiske system.

Nu, efter 20 år med frihed og demokrati,

men der lyder som om dit   arbejde endnu ikke er færdigt.

Hvad mener du om situationen i dag,   20 år senere?

Hvis vi ser på opsplitningen af Europa,   så er den fortsat.

Retsstater på den ene side og regeringer,   der dikterer hvad den dømmende magt...

Du taler om Rusland...   - Ikke kun Rusland.

Men der er en skillelinje,   der er blevet flyttet østpå.

En amerikansk præsident sagde,   Europa er helt og frit,

mens Robert Schuman mente, Europa   stadig var en ufærdig konstruktion.

Europa er delt i to, men to   forskellige civilisationer på hver side.

Og derfor er situationen   ustabil og fyldt med spændinger.

Litauen og vores naboer, der udgør   fronten af denne opdeling, er bekymrede.

De ved, måske i højere grad   end vores kollegaer i Vesteuropa,

på grund af den trussel, der kommer   fra den anden side af skillelinjen.

Hvad skal EU gøre?   Hvordan skal EU placere sig selv?

Mod demokrati, fagforeninger,   hvad de måtte ønske.

Det er tid til nogle spørgsmål fra seerne.

Det første kommer fra Polen,   og vedrører fortiden, kan man sige.

Det er et interessant,   personligt spørgsmål.

Hvad var vigtigst for   frihedskampen i Litauen?

Var det Solidarność   og udviklingen i Polen,

Det var muligt for folket at udtrykke sig,

eksisterede der et tættere   bånd mellem Litauen og Polen.

Lod I jer inspirere   af det polske eksempel?

Sammen med de polske   demokrater i Solidarność

blev vi enige om, vi skulle skrinlægge   gamle uoverensstemmelser

mellem Litauen og Polen, der kun   gavnede det sovjetiske imperium.

Vi måtte holde sammen.   Vi ville begge vælge demokratiet

og slutte os til de frie lande i Europa.

Hvordan er forholdet   mellem Polen og Litauen nu?

Er du tilfreds med forholdet   mellem de to lande i EU?

Der er stadig   uoverensstemmelser mellem os i EU,

hvis vi erkender, at det europæiske   projekt endnu er uafsluttet.

Så vil de tilbageblivende problemer   blive mindre vigtige

i forhold til den solidaritet,   vi bør have med hinanden,

i vores forsvar af dem,   der bor længere østpå end os.

Lad os tage endnu   et spørgsmål fra seerne.

Mange ser med   bekymring på en ny lov i Litauen.

Spørgsmålet fra Danmark er, om det   er klogt af det litauiske parlament

at ignorere tidligere og nuværende   præsidenters råd,

og indføre en lov der forbyder information   om homoseksualitet i skolerne.

at blande sig så meget i forhold, der bør   være op til de enkelte medlemslande,

som f.eks. familieret,   moralspørgsmål og kultur.

også opfattes som et fremstød?   Er du også mod det?

Der er stor modstand i Polen og Letland...

at se på disse antageligt skøre folk,   der marcherer gennem byen.

En stor del af   samfundet bliver provokeret,

og for at undgå konfrontationer er det   nogle gange bedst at forbyde dem.

Men ikke for altid, for det handler   om at skabe en bedre forståelse.

Lad os fortsætte med "Sig din mening" -   dit personlige synspunkt.