I lyset af den udbredte arbejdsløshed emigrerer mange unge portugisere for at søge lykken i Portugals tidligere kolonier. EPTV ser på sagen i Mozambique.

Rapporter: Den portugisiske hjerneflugt

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/15958031/m003-0196-da_mf.srt

Med sine karaveller koloniserede Portugal  Afrika, Asien og Sydamerika.

Under den aktuelle krise forlader  portugiserne atter deres land i hobetal

for at tage til Brasilien, Angola og Mozambi-  que. Før kolonier - nu store økonomier.

EPTV fulgte de nye unge migranter,  der er villige til at finde deres fremtid

i lande med de stærkeste historiske  og kulturelle forbindelse til Portugal.

João Carlos Nunes  har arbejdet i Mozambique i to år.

Han har en eksamen  i erhvervsadministration.

João var arbejdsløs i Portugal, og i 2010  besluttede han at søge lykken i Maputo,

da han mistede sit job i bilbranchen,  der var en af de første, der led under krisen.

Jeg var arbejdsløs og tænkte på,  hvad jeg ville med mit liv.

Da jeg længe  havde ønsket mig at komme hertil,

Jeg frasagde mig min understøttelse  i tre måneder og prøvede at flytte hertil.

Mine venner hjalp mig med  at finde et sted at bo i to til tre måneder.

Dermed kunne jeg tale med folk,  redde mig jobsamtaler.

der er hovedstaden i et land, der vokser  med lynets hast - mere end 7 % om året -

og tiltrækker ingeniører, agronomer,  telekom-eksperter og bygningsinvestorer.

Vi har nogle ret løse overslag  over antallet af nye immigranter.

Tempoet for folk,  der kommer hertil, er fordoblet

Tempoet, ikke antallet,  er mere eller mindre fordoblet siden 2010.

I 2011 havde landet  flest jobnedskæringer i Europa.

Ungdomsarbejdsløsheden er over 30 %,  og der er masser af underbeskæftigede.

Situationen er så grel, at selv stats-  ministeren opfordrer de unge til at emigrere.

Det er især de unge,  der ender i dramatiske situationer.

Ikke kun på grund af arbejdsløshed,  men også grundet underbeskæftigelse.

Folk med videregående uddannelser med  jobs til mindre end EUR 500 om måneden.

Politikerne behøver ikke fortælle de unge,  at de skal emigrere.

Det siger de allerede til sig selv:  "Jeg vil se, hvad jeg kan opnå i livet,

hvad jeg er værd på det globale marked."

Vi ved, det er en mangeårig,  strukturel tendens mod emigration.

Vi ved, at emigrationen er styrket  af en række omstændigheder,

af portugisiske eller portugisisktalende  samfund rundt om i verden,

Der er en portugisisk infrastruktur  i Brasilien, Angola, Mozambique...

Den konstante strøm af arbejdere  til de tidligere kolonier

vil sikkert have svære følger  for Portugals økonomi og landets samfund.

I 1960'erne var de portugisere,  der emigrerede,

ufaglærte landboere,  og mange af dem kunne ikke læse,

og deres søgen efter arbejde i Frankrig,  inden for landbrug eller konstruktion,

Nu mister vi et stort antal kvalificerede folk,  nogle af de allermest kvalificerede.

Antallet af migranter  med universitetsuddannelser

Portugal mister en stor del af sin  humankapital med denne type emigration.

Det er en hjerneflugt, der gør det  endnu sværere at overvinde krisen.