Kan libyerne bilægge uoverensstemmelserne og leve i et sikkert, demokratisk samfund? EPTV følger Ana Gomes,  når hun møder alle de partier, der er involveret i Libyens genopbygning.

Rapporter: Demokrati er en læreproces

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/16042653/m003-0212-da_mf.srt

Der er kun et par steder,  hvor de 2.500 i lejren kan få vand.

De er alle sammen libyere,  og de er revolutionens tabere.

Deres forbrydelse består i  at være fra byen Tawergha

og i at være mørklødede  som Gaddafis lejesoldater.

De blev fordrevet fra deres land  og søgte tilflugt i den tidligere marinelejr.

De lever som sild i en tønde i ét lokale.

17 mennesker, 15 mennesker,  12 mennesker, 10 mennesker,

Siden deres ankomst har flygtningene  lidt under militsernes vold.

Syv er døde, og mange er blevet sårede.

Folk er følelsesmæssigt og psykologisk  ulykkelige og utilfredse,

Er folk stadig bange for at blive angrebet?

Gør de det,  bliver de nogle gange bortført fra gaden.

I lejren er der kommet mænd  for at bede om hjælp fra Europa.

Ana Gomes, et portugisisk MEP,  er her for at lytte til dem.

Hun vurderer den demokratiske proces,  der er begyndt i Libyen,

Der er ingen sikkerhed,  ikke kun i jeres samfund, men i Libyen,

at vi beder om og hjælper med  forsoningen, med dialog,

så folk i Misrata atter accepterer jer.

Udenfor talte folk mere frit fra leveren.

Dette er resultatet  af jeres intervention i krigen.

ventede en pansret bil på  EU-ambassadøren og Ana Gomes.

Konvojen satte kurs mod byens centrum.  Sikkerheden var i højeste beredskab.

Sikkerhed er en prioritet for diplomater.

Alle de internationale institutioner  ansætter p.t. private sikkerhedsselskaber.

Den største risiko er  at blive ramt af en vildfaren kugle.

Folk skændes om ingenting, over et uheld,  og så trækker de deres våben.

Så den største risiko er at ankomme netop,  som de trækker deres våben og skyder.

Usikkerheden kan også  pludselig tage til.

I denne usikre stemning  skal valget løbe af stablen den 7. juli.

Den portugisiske, tidligere diplomat  mødte repræsentanter

fra Libyens politiske partier, som er den  bedste måde for hende at fornemme landet.

Vi tror, at vi om fem-seks år  har noget, vi kan kalde demokrati.

Men det er ikke let,  før vi engang når så vidt.

Portugal var et diktatur i 48 år  frem til 1974.

Og så levede jeg i overgangsperioden,  og jeg ved, at overgangen er rodet.

Det er kaotisk.  Demokrati er en læreproces.

Ingen er født til at vide,  hvordan man udøver demokrati.

Møderne fortsætter. De giver også  EU-ambassadøren mulighed for

Vi er her først og fremmest for at vurdere  valgforberedelserne,

Vi er her for at være vidne  til de historiske begivenheder.

Efter fem timers møder  med fire politiske partier

Der er mange forskellige synspunkter,  men også en høj grad af sammenfald,

og der hersker en vilje  til at arbejde hen imod

at opbygge  demokratiske institutioner i Libyen.

Alle disse mennesker fra forskellige partier  og med forskellige livserfaringer

vil virkelig gerne bidrage  til Libyens demokratiske fremtid.

Det er ikke Ana Gomes' sidste tur. Hun  kommer igen for at følge valgprocessen,

der vil være afgørende  for at danne en ny forsamling,

der har til opgave  at skrive landets forfatning.