Otte europæiske lande eksporterede våben til Libyen til trods for risikoen for krænkelser af menneskerettighederne. Parlamentet ønsker større gennemsigtighed i våbenhandlen.

Rapporter: Våbenhandel og smugling

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/15548514/M003-0125-DA.srt

Større gennemsigtighed i våbenhandlen.

Efter EU-skandalen om  våbenhandel med Libyen

vil Parlamentet have mere information  om eksport til tredjelande

Her har fagforbundet for metalarbejdere  i Liège sæde i Belgien.

Det repræsenterer ca. 15.000 arbejdere  fra forsvarssektoren.

En nylig skandale har rystet Herstal,  den store våbenfabrik i Vallonien.

I videoen viser libyske oprørere  de våben Gaddafis hær bruger.

Våbnene blev fremstillet  i Belgien, i nærheden af Liège.

Våbnene, der blev leveret af FN Herstal,

er en dråbe i havet  i hele Libyens militærarsenal.

Vi har regnet efter,  og de udgør ca. 0,003 %.

Tilladelserne blev givet  på et tidspunkt, hvor hele verden

Størstedelen af det libyske arsenal  kommer fra Kina og Rusland

og blev leveret uden nogen form for  kontrol, så lad os droppe hykleriet.

I 2009 autoriserede Valloniens  regering eksport

af geværer, pistoler og granater  til en værdi af EUR 11 mio. til Libyen.

Officielt skulle de bruges til  at beskytte en humanitær mission i Darfur.

Så hvordan endte de med at blive brugt  af Gaddafis hær til at undertrykke oprøret?

Det er det, vi kalder  en uansvarlig overførsel.

En overførsel, der ikke er ulovlig,  da den er godkendt af en stat,

men hvor lovligheden er tvivlsom  fordi visse risici gør sig gældende.

Sagen er ret grov, fordi Libyen er sat  i forbindelse med illegal smugling.

Så en ret mild fortolkning af  de europæiske kriterier for våbeneksport.

I 2008 godkendte EU  en række bindende regler.

Regeringer burde  afvise eksportbevillinger,

hvis der var risiko for overtrædelse  af menneskerettighederne,

Der er strikse regler, men det er op  til den enkelte stat at beslutte sig.

I 2009 har vi beviser på  eksport af våben og andre materialer

men der var også eksport fra Italien,  Storbritannien, Frankrig og Bulgarien.

Forsvarsindustrien er trods alt  en større branche i Europa.

Lad os fx tænke på pistoler og geværer.

Det er håndvåben, der bærer skylden  for at nære konflikter i udviklingslandene.

USA er den store eksportør  på globalt niveau,

men derefter kommer Italien,  Tyskland, Østrig og Belgien.

Rusland, Kina og Iran  er også tre store producenter,

men de udleverer kun  få oplysninger om deres eksport.

I Europa producerer man  pistoler og geværer til militær brug,

Nu vil Parlamentet have større gennemsig-  tighed i våbenhandel til civil brug.

Europæiske lande skal nu deklarere  våbeneksport til civil brug.

Dermed kan man  nedsætte et eventuelt misbrug.

Det er lige meget,  om våben og associeret udstyr

skulle bruges til fritidsaktiviteter  eller til militær- og politiformål.

Vi har beviser på,  at der i fx Egypten

er ting, der var beregnet  til fritidsbrug,

der er blevet brugt af sikkerhedsvagter  og politi mod befolkningen.

forbereder FN en traktat  om den internationale våbenhandel,

hvori man forbyder våbeneksport til lande,  hvor menneskerettighederne er i fare.

Traktaten forventes at ligge klar i 2012.

Vi får se, om de gode principper  også ender med at blive overholdt.