Den Hellige Stols EU-repræsentant, Alain Lebeaupin, taler om ændringerne i Europa siden John Paul II's visit og om det budskab, Pave Frans vil have ved plenarmødet i Strasbourg.

Pave Frans vil møde et andet Europa

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/11894823/n003-0316-da.srt

besøger pave Frans Europa-Parlamentet  i Strasbourg den 25. november.

Hvad vil hans budskab være, og hvordan  er forholdet mellem Vatikanet og EU?

Vi mødte Alain Lebeaupin,  der er pavens repræsentant til EU.

Mit første spørgsmål er ligetil.  Hvordan tiltaler jeg Dem?

repræsentant for Den Hellige Stol  til EU? Hvad kalder jeg Dem?

Traditionelt set er pavens repræsentanter  også ærkebiskoppper,

så i Europa kaldes de generelt  monsignor.

Så jeg svarede helt enkelt  på dit helt enkle spørgsmål.

Ja. Så kalder jeg Dem "monsignor",  helt enkelt.

Første spørgsmål.  Paven kommer til Strasbourg

til plenarmøde i Parlamentet  om et par uger.

Hvorfor kommer han? Er det et besøg  i Frankrig eller et europæisk besøg?

og vi har med glæde været i stand til  at arrangere pavens besøg.

Paven er ivrig efter,  at besøget er et europæiske besøg.

Hvis jeg må sammenligne det  med John Paul II's besøg...

Generelt havde pave John Paul II's besøg  en pastoral dimension

for at besøge EU via Parlamentet  samt Europarådet.

Det skal også vise Den Hellige Stols  interesse i, hvad EU laver.

I dag har vi et Europa,  der i stigende grad søger at finde vej.

Der er stigende populisme i mange lande,

og det lader til at være  et spørgsmål, et problem,

som pave Frans stiller,  før han kommer til Strasbourg.

Og især som Vatikanets repræsentant  her i Bruxelles -

hvordan forhandler De da  med Kommissionen og med Rådet?

Har De kontakter,  som De diskuterer disse ting med?

I dag ved vi, at Europa ikke blot  kan opbygges i kraft af økonomien.

Jeg tror, det er det,  paven vil se som Europa,

der er helt anderledes fra det Europa,  John Paul II så, da han var her.

Han ser det, men hvad er  hans reaktion på nutidens Europa?

Der var valg den 25. maj.  Vi ser naturligvis, hvad han selv siger,

men vi vil gerne vide,  hvad hans vision er for Europa.

Jeg tror, alle var lidt urolige,  fordi han er en ikke-europæisk pave.

Hvad vil han sige om Europa?  Hvad mener han?

Selv når man er europæer  og bor uden for Europa,

danner man sig  en særlig mening om Europa.

Man ser den store kulturelle alsidighed,

men samtidig har man en ide om,  hvad Europa er.

Og måske er det endnu mere udtalt,  når man er i selve Europa.

Så i forhold til alt andet, der foregår...  Du nævnte immigration.

Vi så pave Frans reagere på,  hvad der skete i sommer.

Hvad er Deres opgave i den henseende  med Den Europæiske Union?

Naturligvis. Da jeg er  pavens repræsentant til EU,

følger jeg alt,  der sker inden for EU,

så dermed også alt, der er en del  af bestræbelserne på europæisk integration.

Vi følger nøje alt, der sker i Europa.

For det første,  fordi især den katolske kirke

Måske har den ikke samme publikum  som før, men den er der.

Med EU  - som det skete i kraft af Lissabontraktaten -

Som repræsentanter for Den Hellige Stol  til EU er vi naturligvis

som Den Hellige Stol naturligvis også  til stede i resten af verden.

Vi har mere eller mindre det største  diplomatiske netværk i Afrika.

Jeg var altid selv i kontakt med  EU-repræsentanter. Det er meget vigtigt.

Men er det vigtigt for Den Hellige Stol  at vide, af der på EU-niveau

er en anerkendelse af de kristne værdier

i alt, der sker i dag  som led i europæisk politik?

Jeg tror, man skal have  et dynamisk syn på tingene.

Det kristne budskab er baseret  på en meget simpel vending om,

at man skal elske sin næste.  Man skal elske Gud og sin næste.

Menneskeret er ikke et område, hvor  kristendom ikke har spillet en rolle, vel?

Selv Oplysningstiden havde  kristne grundlæggende principper.

Ja, men man kan se på  andre historiske perioder, der ikke var...

Det, jeg mener, er,  at det var en kulturudvikling.

De nævnte kulturel alsidighed.  Det er interessant at erindre,

at der var et tidspunkt,  hvor EU overvejede

at nævne kulturelle, religiøse og  humanistiske værdier i forfatningen.

En slags kristendom gjorde sig gældende.

der dengang blev vedtaget  af konventionsmedlemmerne.

er det vigtige ikke at have teksten,  men at se det i realiteten.

er et Europa, der i højere grad  respekterer menneskene,

hvis det fx er et Europa,  hvor menneskets værdighed

danner centrum for  økonomiske og finansielle overvejelser,

har vi måske ikke kristne værdier i teksten,  men vi ser dem i praksis.

Tak for interviewet.  Vi ses sikkert i Strasbourg.

Ja. Hvis mit helbred ellers tillader det.