Andrea Segre vandt LUX Prisen 2012 med "Io sono Li", en film tilegnet alle de mødre, der efterlader deres børn for at prøve at give dem et bedre liv.

Interview: LUX Prisen: Til alle immigrantmødre

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/16140603/n003-0214-da.srt

Andrea Segre,  goddag og tillykke med LUX-prisen,

du netop har modtaget i dag  i Parlamentet.

Første spørgsmål.  Du er i en politisk institution.

der understreger et politisk emne,  der er temmelig vigtigt netop nu.

Så det er historien om en ung,  kinesisk kvinde, der migrerer til Italien

og det er et spørgsmål,  der stilles i alle europæiske lande.

Med filmen prøvede jeg også  at give min mening om det politiske emne.

Er det en film, der kunne være filmet  alle steder i Europa?

Kunne historien være foregået  over alt i Europa?

Det tror jeg, men der er noget  særligt i historien,

der ikke er Italien, men Chioggia,  den lille by, hvor vi optog filmen.

Det er en fiskerby i Laguna Veneta,  der ligger tæt på Venedig.

Det sted,  der faktisk er, hvor min mor er født,

kan man finde en dialog  mellem to identiteter i krise.

Det vil sige identiteten,  der er den kinesiske mor, der migrerer,

For her kan vi finde  de gamle italienske fiskeres identitet,

og ofte ændrede  det italienske samfund sig meget.

Så det er også en film om ændringerne  i den italienske identitet og samfundet.

men også to slags identitet,  der kolliderer et sted.

Har du indtryk af,  at det klart er Italien, eller...?

Italien har en ny holdning til immigration,

der adskiller sig fra  de andre europæiske landes,

fra Frankrigs, Englands eller Tysklands.

Italien har indtil for 15 år siden  været et emigrationsland,

Så i den samme italienske familie i Italien,

og hvor sønnen arbejder  sammen med en immigrant.

Det forhold er rigtig spændende.  Jeg ville understrege ændringen.

Du sagde faderen.  Her er det moderen, der emigrerer.

Har du dedikeret filmen til alle mødre,

Ja. Migrantmødre er nok  de modigste immigranter.

For de prøver at give deres børn  en fremtid ved at forlade dem

at det er virkelig farligt og indviklet.

Så prisen er viet til de migrantkvinder,

men også til mødre,  der venter på deres børn, der emigrerer.

LUX-prisen fokuserer mest  på menneskeretlige anliggender

Italien er tit i overskrifterne,  når det gælder asylansøgere.

Husk fx på september,  hvor Lampedusa er et symbol på Italien.

Tænker du på dem på Lampedusa,  eller er det en anden historie?

I min karriere som dokumentariker  fokuserede jeg mange af filmene på det

og rejste fra Afrika til Italien.  Filmen handler ikke om Lampedusa.

Den handler om forholdet mellem Italien  og immigrationsfænomenet.

I Italien har vi i de seneste år  stået med stigende fremmedhad

og stigende spændinger  på grund af forandringen.

Men i Italien er der også  mange positive energier,

der prøver at stoppe den tragedie,  som den fremmedhadske retning er.

Det er en politisk institution,  som vi sagde i starten.

bliver hørt et sted på politisk niveau,

eller er institutionen for langt væk fra,  hvordan Lis dagligdag faktisk er?

Troede jeg ikke, at der er en chance  for Li og for min film

for at gøre indtryk på  den politiske institution og samfundet,

Filmen har gennem følelserne  og en bestemt personskildring af Li

chance for at nå nogle  sociale, politiske og historiske mål

- nogle gange lettere end med  længere politiske dialoger eller taler.