En kort historie om euroen fra Maastricht-traktaten i 1992 til den aktuelle finansielle og økonomiske krise.

Historie: Euroen

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/15549908/V001-0012-DA.srt

Eurosedler - borgere i 12 lande  fik dem den 1. januar 2002.

Men det tog ti års forhandlinger,  før de var i pengeautomaterne.

Udenrigs- og finansministre  fra 12 EU-medlemslande

Maastricht-traktaten forventer  en økonomisk og monetær union.

Jean-Claude Juncker,  tidligere finansminister i Luxembourg,

Som formand for Eurogruppen  er han stadig stolt af traktaten.

Jeg fik indtrykket af,  at vi gjorde klar til store bedrifter.

Jeg havde store forbehold om den  politiske union i Maastricht-traktaten,

Men den økonomiske og monetære del,  ØMU-delen,

Den generelle økonomi i teksten fik mig  efter lange forhandlinger til at tro,

Men den fælles valutas katalysator  var den tyske genforening.

Amerikanerne troede ligesom os  og de fleste europæere ikke på det.

Næsten hele  den offentlige mening i Europa var,

at vi ikke kunne få  den enorme udfordring til at lykkes.

Den fælles valuta blev en realitet,  men ikke alle er med i euroområdet.

Man skal opfylde strenge kriterier,  der bygger på økonomiske indikatorer,

inklusive prisstabilitet,  dvs. kontrolleret inflation,

et offentligt underskud  på mindre end 3 % af BNP

g offentlig gæld på under 60 % af BNP.

Desuden skal den nationale valuta  have været stabil i mindst to år.

I 2007 opfyldte Litauen ikke kriterierne

Sagen om Grækenland  er endnu mere kompliceret.

der ikke var helt videnskabeligt baseret.

Men de skulle stadig lave og sikre  de nye pengesedler og mønter.

Yves-Thibault de Silguy,  EU-kommissær fra 1995 til 1999,

stod for forberedelserne  af overgangen til euroen.

som der var to grunde til,  at jeg kunne lide.

For det første mindede den lidt  om dollaren med de to streger.

Det mindede også lidt  om den japanske yen.

Det var ikke let  at opgive de nationale valutaer.

Briterne nægtede fra starten  at tilslutte sig euroen.

Danmark og Sverige afviste flere gange  den fælles valuta ved folkeafstemninger.

insisterede de på Den Europæiske  Centralbanks uafhængighed.

Dens primære opgave er at bevare  prisstabiliteten i euroområdet.

refererer kommentarerne til Jacques  Delors, endnu en euro-stamfader.

Økonomisk og monetær union,  strukturen for etableringen af euroen,

var ude af balance. Han sagde,  at pengepolitikken på den ene side

vil være føderal og integreret  i kraft af Centralbanken,

og at den økonomiske søjle i den  økonomiske og monetære union desuden

fortsat primært vil være baseret  på medlemsstaternes politik,

der skal koordineres. Koordinationen  var i sidste ende noget løs.

Ti år senere oplevede  euroområdet en uhørt krise:

finanskrise, gældskrise  i visse medlemsstater.

For Yves-Thibault de Silguy var euroen  med til at undgå en endnu værre krise.

Uden euroen ville vi have oplevet  spekulation på valutaer,

så vi kunne have set  konkurrencemæssige devalueringer.

Vi ville have set store rentestigninger,

så vi ville have haft en finanskrise med  mindre vækst og større arbejdsløshed.

Ultimo 2010 sagde Rådets formand,  at euroen havde en overlevelseskrise.

Nej, nej. Euroen vil overleve dem,  der forudsiger dens undergang.