Hvordan har krisen påvirket migrationen til og fra Europa? Eksperter svarer offentligheden.

Forum: Antallet af migranter falder under krisen

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/15432657/D001-0012-DA.srt

Goddag og velkommen til Forum,  hvor eksperterne besvarer spørgsmål

på immigrationsstrømmene  ind og ud af EU.

Mine gæster er Isabelle Durant,  en belgisk MEP

for ikke at have appetit på de unge  og vitalitet fra immigranterne.

Vi har Libor Rouček fra Det Progressive  Forbund af Socialdemokrater,

tidligere redaktør for  Voice of America i Washington

blandt andre fornemme stillinger  inden for udenrigspolitik.

Endelig er der Anna Platonova fra Den  Internationale Organisation for Migration,

der blev stiftet i 1951,  og som skal fremme human

og velordnet migration  til fordel for os alle.

Det er der ikke mange her,  der vil være uenige i.

Det er vores eksperter.  Spørgsmålene kommer fra folk,

der deltog i workshoppen om migration  ved Agora-mødet i Parlamentet.

Spørgerne introducerer sig selv.  Her er første spørgsmål.

fra Forummet for Europæiske Muslimske  Ungdoms- Og Studenterorganisationer.

Har EU's medlemsstater  en fælles strategi

for at bekæmpe arbejdsløshed  inden for immigrantsamfundet?

Rouček,  må jeg stille dig det spørgsmål først?

Er der en fælles strategi?  - Ja, det er der,

men den producerer ikke de ønskede  resultater, da vi har høj arbejdsløshed.

Gennemsnittet i EU er 10 %,  men ser vi på migrantsamfundet,

hvad enten det er i Spanien, Tyskland  eller Tjekkiet, er det dobbelt så højt.

Vi prøver virkelig ihærdigt,  men resultaterne lader vente på sig.

Er det ikke et af problemerne,  at mange migrantarbejdere

tit er i følsomme erhverv,  til tider ufaglærte erhverv

der har tendens til at være de første,  der rammes af arbejdsløshed?

og andre specifikke brancher  har krisen kradset mest.

Det gælder folk fra Nordafrika  og især muslimer.

Går man med tørklæde som denne  kvinde, er det sværere at finde arbejde.

i langt højere grad  end europæiske borgere.

Kvindelige migranter arbejder som regel  med turisme, i caféer og på restauranter

og inden for sundhedsbranchen,  som du kommer fra.

For sygeplejersker og kvinder i  forsorgstjenesten, er der et problem.

Antallet af folk, der arbejder i den  branche, falder under krisen,

og selv om jeg ikke kan lide det,  er det tilfældet.

Det betyder,  at kvinderne også bliver de første ofre.

De højreorienterede medier understreger,  at vi ikke vil have migranter,

da de tærer på  vores sociale sikringssystem.

Faktisk er migrantarbejdere tit de sidste,  der søger om sociale ydelser.

For det første har der  været en løbende tendens

mod midlertidige kanaler for immigration,

hvilket betyder, at migranter  slet ikke har ret til

Vi skal huske, at migranter  bidrog til den økonomiske vækst

Derfor er det fair,  at de forventer støtte,

De står ikke i registrene over folk,  der får understøttelse,

da migrantarbejdere tager hjem til deres  eget land, når de bliver arbejdsløse.

Det er tilfældet med statsborgere  fra andre EU-lande,

selvom det kommer an på situationen  i hvert enkelt land.

Mange polakker vendte tilbage,  men det samme gælder ikke Baltikum.

Med statsborgere fra ikke-EU-lande  vælger de fleste at blive i Europa,

selv når de mister deres arbejde  og bliver illegale arbejdere.

Det kommer an på landet.  I mit land, Tjekkiet,

og hvis en gæstearbejder  fra Ukraine mister sit arbejde,

er arbejdstilladelsen for netop det job,  så vedkommende må vende tilbage.

bliver folk fra lande uden for EU  uden de rette tilladelser

Det er sværere for migrantarbejdere,  når de mister deres arbejde,

da de mister deres lovlige status i et land.

for kvinder med børn,  der bliver uden tilladelse.

Hvad angår de offentlige tjenesteydelser,  så findes de jo ikke.

Deres familier derhjemme lider, da de  er vant til at modtage penge fra dem.

Lad os gå til et relateret andet spørgsmål.

Jeg hedder Joe Connolly og  er chef for Y People i Skotland.

Mit spørgsmål angår  immigration inden for Europa

og konceptet om gensidig tilpasning,  som er vigtig for immigrationen.

Konceptet omfatter immigranter,  der vil flytte til et land

og afhænger af, hvor godt landet  eller samfundet tager imod dem.

Vil finanskrisen føre til  et mindre imødekommende samfund,

der ødelægger konceptet  om gensidig tilpasning?

Er det den erfaring,  som mange immigranter må lide?

På politikniveau har vi set  meget forskellige reaktioner internt i EU.

Nogle lande har introduceret restriktioner,  hvad angår indrejsetilladelser.

Andre har prøvet at gøre det lettere  for migranter at overleve krisen.

Nogle lande har rigtig nok introduceret  midlertidige visa for de migranter,

der mistede deres arbejde,  så de lovligt kan forblive i landet.

Men de største integrationsbarrierer,  der fandtes før krisen,

og arbejdsmarkedssegmentering,  findes stadig.

De er måske endda forværret  i kraft af krisen.

var folkestemningen mod migranter  fremherskende i fx Storbritannien.

Overskrifterne i formiddagsaviserne  angreb migranterne.

Det lader til at være på tilbagetog,  da bankfolkene nu står for skud.

Hvorimod det i Irland, der har haft stor  nytte af mange migranter,

nu er ved at blive et problem,  og stemningen vender mod migranter

for at tage jobs  og gøre sparepakkerne værre.

Det er i en vis udstrækning forståeligt.

I Storbritannien, Irland  og i mit eget land