Underskriftindsamlinger sætter borgerne på lige fod med Parlamentet og Rådet, når det gælder om at introducere ny lovgivning, siger MEP Schöpflin.

Fokus: Nyt borgerinitiativ

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/15416274/M001-0048-DA.srt

Goddag. Går alt vel, kan du til  næste år bede Kommissionen

om at fremlægge et juridisk forslag  om et emne, der ligger dig på sinde.

Det gælder det europæiske borgerinitiativ,

Det skal bringe borgerne tættere på  Europa og fremme gennemsigtigheden.

Men der er stadig langt  til et egentligt valgforslag.

En mio. borgere fra syv lande  kan bede Kommissionen om at handle,

men det er op til Kommissionen  at beslutte, om den gør det.

hvor borgerinitiativer er en gammel  og hædret tradition for borgerne.

Måske kan denne model  inspirere os i EU.

Vi vil have et moratorium om  tiltrædelsesforhandlingerne med EU.

Bankier Hans-Peter Portmann  fra Zürichs kantonråd

har indsamlet underskrifter  siden december.

En folkeafstemning  kræver 100.000 underskrifter.

At opgive princippet om offentlig høring  kan ikke komme på tale.

Vi skal kunne give vores mening til kende  eller i det mindste komme med forslag.

Tingene skal diskuteres  og til folkeafstemning.

Siden 1991 har man stemt  om ikke mindre end 180 emner.

Det kræver ihærdighed,  da alle ikke altid er enige.

Det sker altså også?  - Ja da. Det siger sig selv.

Afstemninger overfører  beslutningsdygtigheden til folket

og kan ændre den politiske magtbalance.

Det er det rette system for os.  - Et system med begrænsninger.

I 2010 vakte forbuddet mod minareter og  deportering af udenlandske kriminelle

Det gik hårdt ud over  Schweiz' image udadtil.

Andreas Gross har været specialist  i borgerinitiativer i over 20 år.

De kontroversielle afstemninger i 2010  burde ikke udfordre systemet,

men visse grundlæggende principper  skal revideres.

Den schweiziske grundlov  definerer ikke klart

sammenhængen mellem menneskeret  og direkte demokrati.

Vi er ved at indse,  at der kræves forbedringer.

Flertallet kan ikke bestemme minori-  teternes grundlæggende rettigheder.

Er den schweiziske model  et godt eksempel for EU?

Debatter som dem i Schweiz  har én fordel:

Borgerne tvinges til at tage  stilling til de politiske emner.

Gennemsigtigheden  følger derfor naturligt.

Borgerinitiativet ligger stadig  langt fra den schweiziske model.

kan EU's borgere kun foreslå, at  Kommissionen ser på et problem.

Men det er en begyndelse, mener  den ungarske MEP György Schöpflin.

Det er en læreproces,  fordi de fleste europæere

Europæerne har i det mindste lært  én ting af Schweiz:

Hvor svært det er at indføre  det schweiziske system.

Det schweiziske system voksede  frem af de schweiziske forhold

i en meget indviklet  historisk sammenhæng.

Det er svært at tilpasse netop det  til andre nationale traditioner.

da de fleste EU-lande  har en topstyret ledelse,

hvor borgernes engagement langsomt  vokser frem i årenes løb.

I Zürich viser erfaringen dog,  at europæiske folkeafstemninger

kan puste liv i den europæiske dynamik.

EU har stor politisk magt,  men meget begrænset legitimitet.

EU mangler præcis det,  som direkte demokrati kan tilbyde:

mindre afstand, mere gennemsigtighed  og en identitetsfornemmelse.

men jagten på underskrifter  fortsætter i aviser og på nettet.

Han har til 23. maj 2012 til at indsamle  de nødvendige 100.000 underskrifter.

og hvordan det kan etableres  og fungere inden for EU

György Schöpflin fra  Det Europæiske Folkepartis gruppe

og Denis Giraux, professor i  forvaltningsret ved University of Paris II.

Vi har lige set en rapport  fra Zürich fra Patrick Delfosse.

hvor borgerne er bekendt med traditionen,

er der i de seneste år  sket et offentligt skred,

som hænger sammen  med en række årsager.

er der plads til forbedringer  - selv i Schweiz.

Først må vi forklare,  hvad vi mener med populisme.

Hvis det er folkets stemme,  er problemet med demokrati,

Så på en måde må vi klarlægge,  hvad problemets kerne er.

Jeg tror, der er et problem,  problemet med direkte demokrati,

et problem, som oldtidens Athen  var meget bekendt med.

Når mange mennesker  samles på samme sted,

Noget af det passer,  hvis man ser på de folkeafstemninger,

der bruges i europæisk sammenhæng - i  Irland var der stor folkeuro.

Med populisme mener jeg at sige ting,  der strengt taget ikke passer.

Det er meget vigtigt,  at der er en beskyttelsesmekanisme.

Sådan begrænser man skreddet  mod direkte deltagelse.

Det kan man i sidste ende ikke.  Sådan er politik.

Der vil altid være fælder i politik.  Der vil altid være faldgruber.

Det skal man håndtere.  Derfor har vi politikerne.

Man kan lave strukturer,  der rent faktisk begrænser risikoen.

Det lader til,  at Lissabontraktatens borgerinitiativ