Hvad skal en by have for at blive udnævnt til Europæisk Kulturhovedstad i et år? Hvilke muligheder følger der med titlen? EuroparlTV identificerer de forskellige dimensioner af kulturåret, og finder ud af hvad to af kulturhovedstæderne har at byde europæe

EU i Fokus: Fra Athen til Essen - Europæiske Kulturhovedstæder

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/14954899/M001-0003-DA.srt

Hvad er EU? Handler det om   politik, økonomi, handel eller kultur?

Europæiske kulturer er meget forskellige.   Er det muligt at eksportere dem,

så et lands monumenter og historie   bliver en delt europæisk arv?

Den idé fik Melína Merkoúri, en græsk   skuespiller og sanger fra 60'erne.

og lancerede projektet   Europæiske Kulturhovedstader,

der giver EU-midler til byer som   påskønnelse for deres hårde arbejde.

I dag er projektet Europæiske   Kulturhovedstader 24 år gammelt.

EU-medlemmer kæmper for titlen   og midlerne. Lad os se hvorfor.

Med mig for at diskutere Europæiske   Kulturhovedstader har jeg Beatriz García.

Du er forskningsleder   på Universitetet i Liverpool,

og du har foretaget   grundige studier af programmet

Helga Trüpel er med os   på telefonen fra Tyskland.

Du er medlem af De Grønne   og vil hjælpe os med at forstå

Du er virkelig ekspert nu. Du startede   med oplevelsen i Glasgow i 2000

og i Liverpool i 2008,   og du studerer fortsat projektet.

men jeg foretog et skøn   ti år senere i 2000.

var, at begge byer blev opfattet negativt,

og de fik en kulturel renæssance   takket være titlen som kulturhovedstad.

Helga Trüpel,   du har studeret programmet.

Mener du, det er noget,   EU skal investere i mere?

Europæiske Kulturhovedstader   er et meget vigtigt initiativ

for udviklingen af en europæisk horisont   og for at bringe Europa til borgerne.

På den anden side er det vigtigt   at åbne byer op for omverdenen,

både i og udenfor Europa, ved at   blive europæiske kulturhovedstader.

Du sagde også, det er en god mulighed   for at udvikle en by eller en region.

Det handler om at ændre   den økonomiske struktur i byer

og kombinere det med   borgernes voksende bevidsthed,

så de er klar til ændringer såsom   kulturel mangfoldighed, klimaændringer

og at skabe bedre arbejdspladser   i en lavemissionsøkonomi.

Det er kombinationen   af god økonomisk ledelse

og kulturel mangfoldighed er målet   og grundlaget for EU's kulturpolitik.

Næste år vil tre byer nyde godt af   titlen som europæisk kulturhovedstad,

Essen i Tyskland,   faktisk hele Ruhrdistriktet,

Det er sidste år at et tredje land   vil nyde godt af de EU-penge.

Manu Coundouris har   været i Essen og Istanbul.

Vi er ved den gamle kulmine i Zollverein.

Ved første øjekast er det svært at tro,   at stedet i januar 2010

er vært for den ceremoni, hvor Essen   og Ruhrgebiet i Vesttyskland udnævnes

til én af Europas tre kulturhovedstæder.

Mellem 1932 og 1986 fik flere tusinde   minearbejdere regionen til at blomstre.

Valget faldt på denne kulmine,   fordi den på sin tid

var den største   og mest produktive i verden.

Det er en gammel industriel region,   og vi er et typisk eksempel

på den europæiske   industriudvikling generelt.

Så vi viser folk i Europa,   folkeslagene i Europa,

hvad vi har gjort for at ændre vores   samfund, regioner og byer.

For 20 år siden, påbegyndte Ruhrgebiet   at ændre området -

I januar indvies et museum   på 5.000 m2.

Du kan opdage Ruhrgebiets historie   både før og efter industrialiseringen.

Men at være Europæisk Kulturhovedstad   er mere end blot en titel.

Jeg håber, at alt vil blive anderledes, efter   2010, for som du nok ved,

er kulturhovedstaden   ikke bare en festival.

Det handler om at ændre hele byens eller   regionens identitet,

så jeg håber, at vi skaber   en masse kulturarv og bæredygtighed,

således at byens image   og karakter vil ændre sig fuldstændigt.

at bruge noget gammelt til   at skabe noget nyt.

og om sommeren forvandles   containerne til et svømmebassin.

Få kilometer fra monumentet ligger der   det, der engang var en synagoge.

En gammel drøm for Dr. Edna Bröcke, én   af de 110.000 jøder, der lever i Essen.

til et museum for Jødisk Kultur,   men ikke hvilket som helst museum.

Det er tid til at begge sider anskuer   fremtiden fra et nyt perspektiv

og ikke kun gennem   Anden Verdenskrig, nazister, osv.

Jøder og ikke-jøder skal arbejde sammen   om forskellige aspekter.

De skal prøve at finde en måde,   vi kan leve sammen på,

uden at vi hele tiden   skal føle os skyldige eller benægte.

Her kan du opdage jødisk kultur,   men ikke på den almindelige måde.

Vi skal ikke kun fremstille deres liv   set ud fra Anden Verdenskrig.

Det skal være et sted   for nysgerrighed og afslapning.

Den permanente udstilling   skal have 5 dele,

og den helt nye del om jødisk livsstil,   der har mange overraskelser.

Folk skal komme her,   se noget og så sige, "Wauv!"

"Er det også jødisk?"   Ja, det er også jødisk.

Det er blot få eksempler   på de mange projekter i Ruhrgebiet,

Projekterne blev valgt   på baggrund af 3 kriterier.

De skal indeholde   en europæisk dimension.

EU giver € 1,5 millioner   til hver kulturhovedstad.

Men denne sum dækker selvfølgelig ikke   alle omkostninger ved projektet.

Byer, regioner   og staten skal også punge ud.

I Ruhrgebiet blev næsten € 350 millioner   sat til side, med en afsmittende effekt

Vi konstaterer nu, at folk er interesserede,   folk ønsker at kommer herhen,

og jeg ser frem til næste år.   Vi vil få mere turisme,