MEP Hohlmeier og Michéle Coninsx, formanden for Eurojust, diskuterer, hvordan radikalisering kan forebeygges og fændomenet fremmedkrigere kan bekæmpes.

Kampen mod terrorisme: Europas juridiske respons oprustes

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/11581932/n003-0404-da.srt

Nationale politikker integrerer  forskellige midler

til bekæmpelse af fænomenet fremmedkrigere  og forhindring af radikalisering.

Eurojusts rolle er at støtte samarbejdet

I lyset af antallet af ofre  for de seneste angreb i Paris og Bruxelles,

Vi spurgte Michèle Coninsx,  formand for Eurojust,

Det er på grund af ofrene,  at vi arbejder så hårdt

og fokuserer på den retslige dimension  af kampen mod terrorisme.

I konteksten af retsstater  og nationale forfatninger

er vi forpligtet til at bekæmpe terrorister  ud fra en kriminalretslig tilgangsvinkel.

Men der er visse huller  i vores dataudvekslingssystemer.

igennem en årrække fra medlemsstaterne  mod at udveksle data.

Men på den anden side forhindrer  mange love i dag udveksling af data.

At gøre brug af Eurojust  tidligst muligt i processen.

Og endda at gøre mere brug af de faciliteter,  Eurojust tilbyder:

dets samarbejdsfaciliteter,  hurtigere retsligt samarbejde,

samt et forum til øjeblikkelig  udveksling af information,

brug af koordineringscentre og mulighed for  at knytte sig til efterforskningshold,

som jeg kalder den indbyrdes retslige  assistances svar på Rolls Royce.

Jeg tror, medlemsstaterne er ved at lære...  De er kommet under pres,

så de må lære hurtigt,  og samarbejdet skal forbedres.

Udveksling og retslig støtte mellem  medlemsstaterne går til tider for langsomt.

for koordineringen af hurtigt samarbejde.

Ændrede angrebene i Paris  og Bruxelles jeres indstilling?

Vi har haft med terrorisme at gøre  lige siden marts 2004,

og vi har opbygget et netværk af dedikerede,  operationelle,

anklagere med speciale i terrorbekæmpelse.

Og siden 2013 har vi haft fokus  på udenlandske terrorister.

Så vi har allerede identificeret problemet.

Det chokerede mig, at det var muligt,  men det ændrede ikke min holdning,

fordi jeg stoler på sikkerhedsorganerne.

Men efter min mening er databeskyttelse  noget, vores samfund tillægger stor værdi,

og sikkerhedsproblematikken behandles tit,

som var det et brud på databeskyttelse.

Nej, jeg tror sikkerhedsorganerne  er nødt til at redde liv.

EU har ikke en fælles betegnelse  for terrorisme eller kriminalisering.

Er der behov for en fælles juridisk ramme?

Fra en kriminels synspunkt  er det del af realiteterne,

så vi må sikre, at et fælles problem  afføder en fælles reaktion.

Der er problemer for anklagemyndigheder  uden de samme juridiske rammer.

Det er af målene  med det nye terrorismedirektiv,

at der skabes et fælles grundlag  for en fælles juridisk ramme.

Kriminalret er naturligvis  hver medlemsstats eget ansvar.

Men Eurojust kan muligvis  udfylde en meget vigtig funktion,

som er udveksling  af de mest succesrige tiltag:

Fungerer det bedre,  hvordan en medlemsstat håndterer det,

Visse medlemsstater tog ikke hånd  om rekruttering af enkeltstående individer.

Vi så, at træning udelukkende  henførte til aktiv træning,

ikke passiv træning, igangværende træning.

Vi så også, at medlemskab  af en terroristorganisation

blev tolket forskelligt i medlemsstaterne.

Hvad er en person,  der rejser med hensigt om at begå terror?

Hvad er en person, der organiserer  og finansierer rejser med terror til hensigt?

Og hvad er en person,  der vender tilbage med terror til hensigt?

Det første hul,  vi skal lukke, er dataudveksling.

Der er et stort hul. Medlemsstater er stadig  ikke så hurtige, som de burde være.

Vi har brug for mere tillid til vores  sikkerhedsorganer. De skal bakkes op.