Catherine Trautmann (S&D) kommenterer, hvad Europa kan og ikke kan gøre for Grækenland, Tokia Saïfi (EPP) analyserer valget i Algeriet og baggrunden for det.

7 dage i Europa: Tilbage til drakmen? - Valg i Algeriet

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/15993865/m004-0034-dax_mf.srt

Goddag og velkommen til 7 dage i Europa,  EuroparlTV's nyhedsmagasin.

Hvad vil det koste  Europa og grækerne?

Catherine Trautmann er her i dag  for at diskutere den sag. Goddag.

Du er leder af den franske, socialistiske  delegation i Europa-Parlamentet.

Og derfor har jeg inviteret dig  til at komme i dag.

Men først skal vi som sædvanlig  her i programmet have ja- og nej-runden.

Et minut med spørgsmål og svar.  Lad os gå i krig.

Man talte ikke før om at genindføre  drakmen, men det gør man nu.

Er det virkelig for sent for Grækenland?  -Næsten.

Betyder det, at Grækenland må acceptere

det internationale memorandum,  uanset hvad det koster?

P.t. kan de ikke slippe uden om,  fordi de jo har brug for støtte.

Misligholder Grækenland,  må europæerne så bøde for det?

Du kan ikke sige ja. Noget af det  skal betales, men overvejende nej.

Den nye franske præsident taler om vækst,

men passer vækst  sammen med besparelser?

Det er et alternativ, der kompletterer  og rebalancerer besparelserne.

Folk taler også om euroobligationer  til at udligne gælden i euro-landene.

Tak, fordi du legede med,  Catherine Trautmann.

Vi går straks videre  til at se et nyhedsresumé,

Trods den politiske krise i Athen  skal Grækenland blive i euroområdet.

Det siger G8-lederne fra de mest  industrialiserede lande i weekenden,

hvor der tales om  et stærkt og forenet euroområde.

G8 lovede også at opfordre  til vækst og beskæftigelse.

Emnet var også på bane i tirsdags  ved plenarmødet i Strasbourg,

hvor kommissionsformanden,  José Manuel Barroso, var til stede.

Onsdag diskuterede de europæiske ledere  Grækenlands fremtid

ved det længe ventede, uformelle topmøde.

skulle MEP'erne onsdag stemme  om den nye afgift,

der kan påvirke  EU's finansielle institutioner.

Afgiften ville ligge  mellem 0,01 % og 0,1 %

og kunne indbringe op til EUR 57 mia.,  hvis den pålægges for hele EU.

MEP'erne mener, at afgiften skal indføres,

selv hvis den kun vedtages  af nogle af medlemslandene.

Torsdag ville MEP'erne kræve  skærpede regler

om affaldshåndtering  og genvinding af naturressourcer.

Desuden skal der ikke ydes tilskud,  der er miljøskadelige.

En uge efter  den internationale dag mod homofobi

har MEP'erne bedt Rådet og Kommissionen  om at gøre rede for

lovgivningen, som Parlamentet  har vedtaget siden 2009

om at udvide ikkediskrimination til andre  områder end beskæftigelse og uddannelse.

Mange lande har siden  sat sig imod forhandlingerne.

Catherine Trautmann,  Grækenland og euroområdet

er atter fremme i de europæiske nyheder.

De 27 medlemslande mødes igen  til et 13. krisetopmøde.

Hvilket budskab tror du,  europæerne skal sende til grækerne

Solidaritet. Vi skal overbevise dem om  at holde ved bestræbelserne,

der skal være mere retfærdige  og ledsages af en vækstplan.

Du sagde tidligere,  at grækerne ikke har noget valg.

mellem besparelser og  at træde ud af euroområdet.

Et land, der har oparbejdet  en enorm gæld,

Det er et spørgsmål, der angår alle lande.  Frankrig skal også betale sin gæld.

Den nye præsident og regeringen  skal udvise budgetdisciplin.

Samtidig... Hvis Grækenland ikke får plads  til at genopbygge landet

Det er det samme for alle medlemslande.  De trænger til et løft.

De skal reagere på den stigende  arbejdsløshed og folks desperation.

Derfor skal de se på planer  med plads til geninvestering,

for at fremme økonomien,  serviceøkonomien, turismen, osv.

Vi diskuterer fx euroobligationer i øjeblikket.

Euroobligationer kan være  en del af løsningen for Grækenland

ved at finansiere den nødvendige infra-  struktur, digitale teknologi osv.

Det kan jeg sige, fordi jeg er bekendt  med Grækenlands situation.

Skal virksomheder flyttes til  eller etableres i det land,

skal der være infrastruktur  med en effektiv internettjeneste.

Så der er en række områder,  hvor EU's midler kunne anvendes.

Problemet er, at Tyskland  ikke vil have euroobligationer.

Det passer, at Tyskland ikke vil bruge  euroobligationer til at betale gælden.

Men man taler om andre løsninger  på det uformelle topmøde og frem til juni

så landene ikke betaler højere renter,  når de afdrager på deres gæld,

end bankerne betaler  for at låne fra centralbanken.

Det er meget uretfærdigt,  at når bankerne låner til 1 %,

skal medlemsstaterne låne  til langt højere renter.

Sådan er det for Spanien,  Irland og andre lande.

Så den europæiske stabilitetsmekanisme  skal i det mindste have banklicens.

Hvis man introducerer euroobligationer,  ville det betyde mere Europa.

Men tror du, at europæerne virkelig  ønsker mere Europa,

for det ville betyde,  at man overdrager mere selvstændighed?

Større økonomisk koordinering.  Mere kapacitet til at reagere på krisen.

Større social retfærdighed,  større pengemæssig retfærdighed.

Europæere vil sige ja,  for det er i deres interesse.