Et værdifuldt redskab for borgerne, rent spil for galleriet eller en velsignelse for store virksomheder og lobbyorganisationer? Vores gæster diskuterer borgerinitiativet.

360°: Hvordan får jeg EU til at gøre, som jeg vil?

https://api.multimedia.europarl.europa.eu/documents/20125/15848012/d004-0001-dax_mf.srt

Goddag og velkommen til 360°. I dag  ser vi på det europæiske borgerinitiativ,

der kom til i kraft af Lissabontraktaten  med det formål at sætte vælgerne

i stand til at fremsætte lovforslag,  som i det mindste skal overvejes.

Det betyder ikke, de bliver indført.  Borgerne kan foreslå, ikke råde over.

Det kan ikke bare være dig og dine venner.

Det kræver en mio. underskrifter  inden for en periode på 12 måneder fra,

at forslaget accepteres som værende  inden for EU's kompetenceområde.

De skal komme fra flere lande  i overensstemmelse med en formular,

ifølge hvilken det samlede antal  underskrifter i mindst syv lande

skal være 750 gange  antallet af det pågældende lands MEP'er.

Man skal bruge en masse støtte  og en skydelære.

Mine gæster i studiet er György Schöpflin,

ungarsk medlem af EPP-gruppen.  Han har arbejdet for BBC.

Så er der Jean Monnet,  professor ved University of London,

policy-director for genteknik  og bæredygtigt landbrug

i Greenpeaces europæiske afdeling  i Bruxelles.

Greenpeace er sikkert den første  organisation, der har lavet en ECI,

selvom de generelt ikke træder i kraft  før 1. april i år.

Men før vi starter debatten,  så lad os se denne rapport.

Jeg vil høre, hvordan jeg får EU  til at gøre det, jeg vil have.

Det enkle svar er med borgerinitiativet,  der er en del af Lissabontraktaten.

Det indebærer, at folk online eller på papir

Hvis de har noget, de vil have på bordet

med det mål at få en ny lov indført i EU,

Helt præcist skal de finde seks venner  fra seks forskellige EU-lande.

De syv mennesker  fra syv forskellige EU-lande

skal først registrere  deres forslag hos Kommissionen,

Hvis det kan, har de syv 12 måneder  til at skaffe en million underskrifter.

I hvert af de syv lande  skal der skaffes mindst

Kommissionen har så tre måneder  til at beslutte, om den skal handle.

Det er et skridt frem, fordi borgerne  kan stille forslag til dagsordenen,

Reelt har vi brug for  folkeafstemninger på EU-niveau.

Så det er et skridt frem,  men vi har brug for flere.

er den din og dine samarbejdspartneres  adgang til et møde med Kommissionen.

Forslaget vil også blive grundigt  diskuteret på et offentligt møde.

Du får måske ikke det, du håbede på,

men ideerne vil blive diskuteret og kan  medføre ændringer af EU-lovgivningen.

får de oprindelige syv venner  ikke alene mulighed for

eller en højt oppe i Kommissionen  og diskutere deres ide,

men de opnår også en høring,  formentlig i Parlamentet

hvor ideen kan diskuteres  meget mere offentligt og bredt.

Forskellige lande kræver  Forskellige oplysninger om underskriverne.

Men borgerinitiativet menes  at have spillet en rolle i at overbevise irerne

om at godkende Lissabontraktaten.  De kan være de første, der brugte den.

I Irland har vi haft debat om fx selskabsskat.

Hvis man mener,  Europa udgør en trussel for den,

kan jeg forestille mig,  at der opstår et borgerinitiativ.

Og måske også over de renter,  vi skal betale for redningsplanen.

Manglen på en garanti for  et positivt resultat kan være et handikap.

I fx Californien medfører  en gennemført underskriftsindsamling

altid en folkeafstemning.  Ulempen er, at store selskaber

er blandt de få, der har råd  til at gennemføre et sådant forløb.

De vil benytte borgerinitiativet  til at bremse love, de ikke kan lide.

De hyrer et lobby-konsulent firma til  at opbygge en front af "såkaldte" borgere

og pumper så penge ind i  at samle underskrifterne,

så de kan vinde folkeafstemningen.  Det er en farce.

Man har længe kunnet sende andragender  til EP om lovenes anvendelse-

-nu skal muligheden for  at foreslå lovgivning være på plads i 2012.

De fleste MEP'er håber,  det er det første skridt af mange.

György Schöpflin,  kun første skridt, men er det nok?

Er det ikke spil for galleriet, et forsøg på  at bringe borgerne tættere på Bruxelles?

Det er ikke spil for galleriet i sig selv.

Ethvert forsøg på at bringe borgerne  tættere på Bruxelles

Ikke første skridt, for Parlamentet  er blevet direkte valgt i mange årtier,

så jeg tror, det må være det første skridt.

Det er ikke nok,  og de fleste vil være enige i,

at det faktisk er utroligt svært for 751  medlemmer af Europa-Parlamentet

at trænge igennem til  500 mio. europæiske borgere.

Så er der et reelt kommunikationsproblem,  et reelt repræsentationsproblem.

Fra det perspektiv mener jeg,  at det er rigtigt.

At ideen om, at man kan have initiativer  nedefra, der kan føre til lovgivning,

er et meget positivt skridt,  og jeg kan godt se hvorfor.

Det giver borgerne et politisk redskab,  de kan bruge til at handle med EU.

Det er det reelle problem,  den såkaldte "irske frakobling".

Borgerne har ikke haft mulighed  for at engagere sig politisk i EU,

så det er meget teknisk,  afpolitiseret, meget kedeligt.

Marco Contiero, Greenpeace føler,  at det er et godt initiativ.

Greenpeace lancerede faktisk  et borgerinitiativ,

selv før det blev juridisk acceptabelt,  at alle kunne gøre det.

Siden EU-traktaten,  der trådte i kraft i december 2009,

gav borgerne ret til at bringe andragender  for Kommissionen om at handle,

besluttede vi at lancere et andragende,  da Kommissionen tilladte GM-kartoflen,

Vi må sige,  at hvad angår underskriftindsamlingen,